Fredag, 17 oktober 2014 11:55

Philips kommer nu med deres svar på en G-SYNC skærm

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Den nye 27" Philips skærm genopfinder gaming oplevelsen med hele 144 Hz, GPU-synkroniseret opdateringsfrekvens og 1ms responstid.

Philips 272G5DYEB billede

MMD, teknologivirksomheden der har en brand-licensaftale med Philips Monitors, præsenterer en ny skærm til gaming-fans

Philips 272G5DYEB med NVIDIA G-SYNC i 27 tommer. Skærmen med en opdateringsfrekvens på 144 Hz opdaterer indholdet næsten 2,5 gange så hurtigt som en standardskærm. Ved at lade grafikprocessoren styre opdateringen leverer den helt bløde billedbevægelser også de mere krævende billeder, som ofte mangler på skærme med normal opdateringshastighed. På den måde kan gamere lettere ramme objekter præcist i first-person-shooter spil og optimere deres gaming-evner. 

NVIDIA G-SYNC – banebrydende skærmteknologi
En ulempe ved at spille på en standardskærm, i hvert fald for seriøse gamere, er det lave antal viste billeder i sekundet (Frames Per Second), som får objekter til pludseligt at hoppe fra et sted til et andet på skærmen. Chipsettet i NVIDIA G-SYNC er designet til gamere, som ønsker en skærm der kan følge med deres spillehastighed. Med den avancerede grafikunderstøttelse er Philips NVIDIA G-SYNC et perfekt match til de erfarne spilleres skarpe og hurtige reaktioner.

G-SYNCs høje ydeevne opnås ved en synkronisering mellem skærmens opdateringsfrekvens og grafikprocessoren (GPU) – altså ved at give GPU'en kontrol over timingen af skærmens opdatering. Skærmens opdateringsfrekvens tilpasser sig konstant til billedfrekvensen, som kommunikeres igennem GPU'en. Dette både forhindrer, at skærmen hopper og hakker, som virkelig forringer en fængende spiloplevelse, og reducerer også input-lag signifikant.

Med den rummelige 27" skærm, en GTG-responstid på 1ms og Full HD-support kan gamere også forvente en imponerende billedgengivelse på det nye display med skarpe og klare farver.

Forbindelse med høj hastighed
DisplayPort-teknologien leverer bedre ydeevne end DVI-standarden, da DisplayPort understøtter kabler på op til 15 meter og har en dataoverførselshastighed på 21,6 Gbps. Desuden giver USB 3.0 brugerne 10 gange så hurtige USB-overførsler som USB 2.0-standarden. Disse forbindelsesmuligheder gør den nye Philips-skærm til et godt valg ikke kun til spil og film, men også til generelle kontoropgaver og hjemmebrug. 
Philips 272G5DYEB s 1 Philips 272G5DYEB s 0
Pris, billeder og tilgængelighed
Den nye Philips 272G5DYEB skærm med NVIDIA G-SYNC kommer til salg i de danske butikker i slutningen af oktober 2014 til den vejledende udsalgspris DKK 5.250.
 

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Læst 387 gange
Log ind for at skrive en kommentar.