Lørdag, 04 april 2015 16:16

Nyt GeForce GTX 980 Ti på vej?

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Et svar på AMD's R9 390X eller en middelvej mellem GTX 980 og Titan X?

GTX start

Rygterne hober sig fortsat op men hvornår kan vi egentlig forvente at det nye GeForce GTX 980 Ti udkommer? Det kan sommetider være svært at vælge hvad man skal tro på, da nogle rygter antyder at vi ser dette kort i sommeren 2015 mens andre hælder til at NVIDIA venter med at lancere deres nye kort, indtil AMD har udgivet deres Radeon R9 390X. Sådan har det i hvert fald lydt indtil nu.

Førhen har NVIDIA været bevendt med at lancere kort i sommerperioden, men det er spørgsmålet om vi ser det samme i denne omgang, da statistikker viser at der er mest gang i grafikkort-salget i efteråret. Dette er endnu en god grund til at vente med en eventuel lancering.

GeForce 980 Ti skulle efter sigende besidde den berygtede GM200 chip som vi også har set i Titan X grafikkortet. Dertil kan man finde 192 Texture Mapping Units, 3072 Stream Processors samt 96 Raster Operations Pipelines og 384-bit hukommelsesinterface. Faktisk er forskellen mellem et GeForce 980 Ti og Titan X ikke meget andet end mængden af den tilgængelige hukommelse, som er sparket ned fra 12 GB til 6 GB.

Hvorvidt der kommer mere end én version af dette kort og hvad prisen vil ligge på, er endnu ikke blevet belyst, dog kunne man forestille sig at det kommer til at ligge imellem prisen på et GTX 980 og Titan X, hvilket ville være et smart træk fra NVIDIA's side, da de får muligheden for at ramme så mange forskellige budgetter som muligt.

Indtil videre har Nvidia hverken be eller afkræftet rygterne.

 

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Læst 579 gange
Log ind for at skrive en kommentar.