Torsdag, 02 juli 2015 10:54

Nye mid-range kort på vej fra Nvidia

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Nvidia er nu på vej med en ny GPU, vi ser nærmere på hvad de mon har at byde på denne gang.

 Geforce GTX 950 intro

For god ordens skyld vil jeg lige starte med at understrege, at nedenstående primært er rygter, samt spekulationer.
Vi er i en periode hvor vi det sidste stykke tid, har været velsignet med lancering efter lancering, af massere af nye high-end grafikkort. I alt turmulten kan den almindelige forbruger godt føle sig lidt glemt. Jeg mener, ikke alle har mange tusinde kroner at smide efter et nyt high-end grafikkort, og Nvidias 750, og 750ti har alligevel været på markedet længe efterhånden. Får vi ikke snart noget nyt?
Det ser det måske ud til nu. Nvidia har nemlig netop færdiggjort deres GM206-250 GPU. Dette er en mindre version af GM206-300, som anvendes i deres GTX 960 grafikkort. Ifølge vores kilde, ved vi følgende med sikkerhed:

  • Den nye GPU har kodenavnet GM206-250
  • Det er et Geforce produkt
  • Det er et GTX produkt

Når vi ved at det er et kort i Geforce serien, så ved vi at det ikke er et kort til workstation brug. Når vi samtidig ved at det er et kort i GTX serien, så ved vi at det er et gaming orienteret kort. Tommelfinger reglen er, at GTX kort er til gaming, og at GT kort er til andre, mindre krævende brugsformer, eksempelvis medie brug. Historisk set skal vi minimum op i et 50 serie af kort, før det bliver mærket med "GTX". Altså, eksempelvis GTX 750. Dette kombineret med kodenavnet på den nye GPU gør, at vi med relativ stor sikkerhed kan udlede, at denne GPU er tiltænkt nye GTX 950, samt GTX 950ti grafikkort. Nvidias GTX 750, og GTX 750ti gjorde sig bemærkede ved deres lancering først i 2014, fordi de i 1080p, klarede sig ganske fornuftigt i langt de fleste spil scenarier, og især fordi at de gjorde det ved et meget lavt strømforbrug. Faktisk så lavt, at reference designet ikke havde brug for ekstra strøm gennem et PCI-e stik. Det var takket være Nvidias revolutionerende nye Maxwell arkitektur. Den nye GM206 chip er en videreudvikling af denne arkitektur, og det forventes derfor at disse kort ligeledes har en meget høj effektivitet.

Det bliver spændende at se hvad Nvidia har på tegnebrættet denne gang. De nye kort kommer formentlig til at konkurrere med AMD's ligeledes nye Radeon R7 370.

Skribenten siger: Selvom high-end GPU'er er spændene at have mellem fingrene, så er det bare ikke alle der har 3-5000kr eller mere, til et grafikkort, så derfor har mid-range GPU'erne altså stadig sin plads i samfundet. Som tester synes jeg sommetider også mid-range kort kan være mere tiltalende, idet man er tvunget til at justere lidt på sine spil, for at opnå en acceptabel framerate, og samtidig få en god visuel oplevelse. Hvis man som jeg godt kan lide at pille ved den slags, så gør det oplevelsen lidt sjovere.

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de seneste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 649 gange
Log ind for at skrive en kommentar.