Log på  \/ 
x
eller
Registrer  \/ 
x

eller
Torsdag, 06 juni 2013 12:48

Ny og stærkere VAIO-serie fra Sony

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Sony lancerer nu tre nye notebooks i den populære VAIO-serie.

VAIO Duo 13, VAIO Pro og VAIO Fit.

Det rigtige valg af pc afhænger af dine behov. Den inspirerende VAIO Duo 13 lader dig nemt skifte mellem notebook og tablet med sin smarte slide-funktion, mens den nye, stærke og lette VAIO Pro giver dig masser af ekstra arbejdstimer på farten. Sidst men ikke mindst gør VAIO Fits lækre design og fremragende lyd pc'en til det perfekte samlingspunkt for familiens underholdning.

VAIO Duo 13 – Ultrabook og tablet i én

Med Sonys VAIO Duo 13 kan du rigtig gå på opdagelse og folde kreativiteten ud – bl.a. med den medfølgende pen. Den tynde og lette hybride Ultrabook har en skærm på 13.3" og er skabt til at frigøre din fantasi. Du får her en pc, der er lige så hurtig og kraftig som en Ultrabook – og samtidig lige så let og håndterlig som en tablet.

Den unikke Surf Slider-funktion gør det let at skifte fra traditionel Ultrabook med baggrundsbelyst tastatur i naturlig størrelse til en smart og handy tablet. Brug den tilhørende Stylus pen til at skrive, tegne og interagere med medier og apps på den klare, detaljerige LED-skærm i fuld HD. Når du tager fat i din Stylus pen, åbner VAIO Duo Pro automatisk "Note Anytime for VAIO", hvor du bl.a. kan lave håndskrevne memos med pennen, som opfanger hver en detalje fra din hånd.

På bagsiden har VAIO Duo 13 desuden et indbygget "Exmor RS™ for PC"-kamera på otte megapixel, så du let kan tage skarpe billeder med høj detaljerigdom. Og med den preinstallerede "CamScanner", der automatisk optimerer dit billede og tilpasser skæve vinkler, kan du let og hurtigt "scanne" dine vigtige dokumenter – direkte fra din Sony VAIO Duo 13. Når du har scannet en tekst, hjælper "Optical Character Recognition" dig med at genkende ord i dokumentet, så du let kan søge i det.

Sonys "TRILUMINOS® Display for mobile" kombineret med skærmen i fuld HD giver dig adgang til en bred palette af rige og naturlige farver takket være Sonys velkendte BRAVIA-teknologi.

Med VAIO Duo 13 kan du desuden nyde friheden fra trådløse netværk og Wi-Fi hotspots – den nye hybride Ultrabook har nemlig indbygget mobilt bredbånd. Og med verdens længste batterilevetid for en Ultrabook på op til 15 timer skal du heller ikke bekymre dig om stikkontakter. Den smarte "always-on"-teknologi sikrer, at du aldrig går glip af noget – heller ikke med computeren på standby.

Du kan læse mere om VAIO Duo 13 her.

VAIO Pro – en trofast følgesvend på farten

Sony VAIO Pro er verdens letteste Ultrabook med touch-skærm, så du har mulighed for at tackle alle udfordringer på farten. Den rejsevenlige størrelse med en skærm på 13,3" og en batteritid på op til 11 timer gør den ideel at have med i håndbagagen.

VAIO Pro er lavet af kulfiber, der er 50 pct. lettere og 25 pct. stærkere end aluminium. VAIO Pro vejer således kun 1,060 kg. Dens lette og smukke ydre betyder ikke, at den ikke kan levere – den gemmer nemlig på en kraftfuld 4. generations Intel Core-processer, ligesom video, billeder og præsentationer tager sig flot ud på den skarpe touch-skærm i fuld HD. Skærmen kombinerer Sonys BRAVIA-teknologi med "TRILUMINOS® Display for mobile", hvilket gør din billedoplevelse rigere og mere naturlig med virkelig flotte farver.

VAIO Pro har baggrundsbelyst tastatur med masser af plads mellem tasterne, og notebooken er designet som en naturlig forlængelse af skrivebordet, så du undgår ømme håndled. Når du trænger til en pause fra arbejdet, kan du nyde VAIO Pros fantastiske lyd, der med ClearAudio+ sikrer dig den bedste oplevelse, når du f.eks. lytter til musik eller ser film.

Du kan læse mere om VAIO Pro her.

VAIO Fit – underholdning til hele familien

I VAIO Fit-serien kan du vælge mellem den slanke Fit 14E/15E med fremragende lyd og den elegante og kraftfulde Fit 15. Begge varianter er designet til at gøre hverdagens computerbrug så enkel og behagelig som muligt.

VAIO Fit 14E/15E er med sit minimalistiske design, one-touch-afspilning af musik med NFC og fremragende lyd den perfekte all-round-pc til familien. Bl.a. leverer de store, indbyggede højttalere en kraftigere og mere naturlig lyd, end du er vant til fra andre Ultrabooks. Og med VAIO Fit 15E får du tilmed en indbygget subwoofer, så du kan skrue godt op for lyden og nyde din musik med venner og familie.

Den kraftfulde og samtidig elegante VAIO Fit 15 leverer det bedste til hjemmeunderholdningen med lynhurtig processor og masser af lagerplads. Med denne model får du også en indbygget SSD-harddisk, som er langt hurtigere end den traditionelle harddisk.

Du kan læse mere om VAIO Fit her.

Nyd friheden med NFC

VAIO Duo 13, VAIO Fit og VAIO Pro understøtter alle "Near Field Communication" (NFC), der gør parring af enheder meget lettere, end det er i dag. Med NFC skal du ganske enkelt bare holde din VAIO-notebook mod dine højttalere eller hovedtelefoner med NFC – så er forbindelsen oprettet, og du kan nyde din yndlingsmusik, podcasts etc.

Pris og tilgængelighed

VAIO Duo 13, VAIO Fit og VAIO Pro er tilgængelige fra midten af juni 2013. Vejledende udsalgspriser er:

VAIO Pro 13: fra 8.000,- kroner.
VAIO Duo 13: fra 12.000,- kroner.
VAIO Fit 14E/15E: fra 4.000,- kroner.
VAIO Fit 15: fra 8.500,- kroner.

Billeder i høj opløsning kan findes på https://www.sonynordicimages.net/vaio

Læst 2418 gange
Log ind for at skrive en kommentar.

Relaterede artikler

Om ElektronikTest

Vores mission er, at skabe en solid og god side, som tester alt inden for elektronik verdenen, samt et stort forum, hvor alt kan diskuteres. Der vil være hjælp til det vi kan hjælpe med.

facebook twitter youtube linkedin googleplus