Onsdag, 30 marts 2016 13:37

Nvidia GTX 1080 og 1070 køler afbilledet?

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Nvidia har sat gang i produktionen af deres nye Pascal GPU'er, og det ser ud til, at en fabriksarbejder måske har lækket et par billeder af det nye kølerdesign.

Geforce GTX 950 intro

Vi gamere, venter spændt på Nvidias nye Pascal GPU'er, og det har vi faktisk gjort i lang tid efterhånden.
Det forventes at Nvidia officielt introducerer deres nye GPU'er ved GTC først i april, men vi har nu fået fat i 2 lækkede billeder, der viser dækslet fra den nye køler, som angiveligt kommer på de næste grafikkort.

dacd97fa f1ae 4631 8c9b dbc7e58fcad4

Billederne kommer øjensynligt fra en produktionslinje. Man kan se, at de 2 dæksler er smurt ind i mælkehvidt væske, som normalt bruges til at nedkøle et skærebor, og i baggrunden ses noget der ligner en CNC maskine. Konklusionen er derfor, at dette er den del af produktionen, hvor man graverer logo'et, og planer monteringshullerne mv. på kølerdækslet, som er støbt i aluminium.
Designet på køleren er blevet frisket op, forhold til det velkendte, men efterhånden aldrene design, som Nvidia har brugt helt tilbage fra GTX 690 serien. Designet er blevet lidt mere moderne at se på, og det er formentlig en velkommen forandring for de fleste. Teknologien under dækslet forbliver sikkert den samme, det er tydeligt at det denne gang også bliver en "blower" type af køler, og siden Nvidias nuværende referencekøler har været universalt hyldet pga. dens ydelse og støjniveau, så kan vi formode at Nvidia ikke har set nogen stor grund til at ændre på deres nuværende design.

Et stort spørgsmålstegn har været, hvad Nvidia ville vælge at kalde deres nye serie af grafikkort. Mange har sagt at det ville være forvirrende, hvis Nvidia skulle vælge at beholde deres nuværende måde at navngive deres grafikkort på. Det er grundlæggende fordi at deres nye flagskibs Pascal GPU formodentlig er tiltænkt gaming i 4K opløsninger, og derfor mener mange, at navnet "GTX 1080" ville være misledende, med en henvisning til at kortene er for kraftige til opløsninger på 1080p. Ikke desto mindre ser det ud fra de lækkede billeder altså ud til, at Nvidia har valgt at holde sig til det de kender. Deres nye serie bliver kendt som "10" serien.

Men kan vi så regne med at billederne er ægte?
Det er uofficielle billeder, så derfor er intet sikkert. Men siden VideoCardz, som ofte er hurtigt ude med denne slags nyheder, har analyseret billederne efter spor af photoshop redigering, og deres konklusion er, at billederne højst sandsynligt er ægte.
Skriftstypen på dækslerne er identisk med den skrift Nvidia anvender på deres nuværende referencekølere, og designet i det store hele ser også ud til at være en logisk videreudvikling af deres nuværende design. Det er selvfølgelig en mulighed, at en person har designet og produceret disse kølerdæksler selv, blot for at kunne snyde verden, men det er et rigtig stort stykke arbejde.

Vi må vente og se hvad Nvidia vælger at vise os, når GTC løber af stablen d. 4-7 April.

Skribenten siger:
Selvom jeg synes rygter er en spændende ting, så forholder jeg mig altid skeptisk overfor denne type leaks. Uanset hvor tåbeligt det end lyder, så er der altså personer derude som vil bruge timevis af arbejde, bare for at kunne snyde os allesammen med et par falske billeder. Ikke desto mindre har jeg på fornemmelsen, at disse billeder er ægte. Det skuffer mig lidt, at Nvidia har valgt at fortsætte deres nuværende måde at navngive deres kort på, og det er også den største årsag til, at jeg trods alt stadig forholder mig en lille smule mistænksom i forhold til disse billeder, men mon ikke verden overlever, selv hvis vi får et GTX 1080 til 4K gaming?

Hvad mener læserne, tror I at billederne er falske? 

 

Giv den mening til kende på Twitter, i vores Facebook-gruppe, eller på vores Facebook-side, her kan du også holde dig opdateret om alle de seneste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 723 gange
Log ind for at skrive en kommentar.