Torsdag, 02 juli 2015 16:40

Nintendo NX konsol produktion begynder allerede i år, ifølge rygtemøllen

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Nintendo begynder produktionen af deres next-generation konsol allerede i år, men kan det nu også passe?

Nintendo NX intro

Det står sløjt til for Nintendo lige for tiden. Deres Wii U konsol formår ikke rigtigt at slå igennem, på trods af at der faktisk er rigtig mange gode spiltitler på platformen, med flere på vej. Et af problemerne er, at det faktisk mere eller mindre kun er Nintendo selv der udvikler til konsollen, så hvis man vil spille nogle af de mere populære feks. fps, eller racingspil, så må man ty til en anden platform. Et andet problem er, den måde konsollen er blevet markedsført på. I lang tid troede mange bare, at Wii U var en opgraderet kontroller til den oprindelige Wii, og ikke en helt ny konsol. Derfor var der for mange, ikke rigtigt grundlag for at investere i platformen. - Jeg synes stadig de burde have kaldt konsollen for "Super Wii". Nintendo ved godt at den er gal, og for nogle måneder siden annoncerede de, at de allerede arbejder på en ny konsol til at erstatte Wii U. Den nye konsol har kodenavnet "Nintendo NX", og de seneste rapporter fortæller at den hovedsageligt bliver designet i USA, med henblik på det Amerikanske marked. Mange tolker dette, som et tegn på at Nintendo måske skruer ned for innovationer som motion-control, tablet-control, samt anden nytænkning af denne type, og i stedet fokuserer på en mere traditionel gamingoplevelse. Nye ubekræftede rygter siger nu, at Nintendo har tænkt sig at lancere konsollen allerede næste år, og at produktionen af de første konsoller allerede begynder til oktober i år. Det skal dog noteres, at disse tidlige modeller formentlig er til udviklere. Det forventes at det endelige design er færdiggjort og klar til masseproduktion, i maj eller juni 2016.

Skribenten siger: Jeg elsker Nintendo. Jeg er vokset op med dem. Jeg fik min første Nintendo Entertainment System i en ung alder, og Nintendo konsoller har været en fast del af mit liv lige siden. I dag er jeg primært PC gamer, men jeg ejer både PS4, Xbox One, samt Wii U, og jeg kan uden tvivl sige, at det er Nintendo konsollen der betyder mest for mig. Derfor ærger det mig også, at Nintendo i disse dage er i modvind, og at de øjensynligt bare har ladet stå til. Det ser dog ud til, at de med deres nye NX konsol gør et forsøg på at vende skuden, ved at fokusere mere på traditionel gaming. Men tiden må vise hvad udfaldet bliver. Jeg følger spændt med i udviklingen ihvertfald.
Angående disse rygter - man skal ikke tro på alt hvad man læser på internettet. Nintendo har stadig en række store spil til Wii U, som allerede er annonceret, og som formentlig skal fremvises på næste års E3 messe, med henblik på udgivelse senere på året. Det giver ikke mening, at Nintendo udgiver en ny konsol, samtidig med at spil som Zelda Wii U med flere, udgives til deres gamle konsol.
Jeg tror, at Nintendo er klar til at fremvise deres nye konsol næste år til E3, men jeg tvivler meget stærkt på at de udgiver den i 2016. Jeg tror bestemt heller ikke, at konsollen er klar til produktion allerede i år. 2017 er året hvor Nintendo lancerer en ny konsol, hvis man spørger mig.

Jeg er nysgerrig, har vi nogle læsere som ejer en Nintendo konsol? Hvad forventer I at se fra Nintendo, med deres næste skud på stammen? 

 

Giv din mening til kende på Twitter, Google+ eller på vores Facebook-side, her kan du også holde dig opdateret med alle de seneste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 697 gange
Log ind for at skrive en kommentar.