Tirsdag, 07 januar 2014 07:18

Lenovo lancerer verdens letteste ultrabook på CES

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Tredje generation af ultrabook'en ThinkPad X1 Carbon, ThinkVision-skærme med 4K og Android samt den kompakte ThinkPad 8 er nogle af Lenovos CES-nyheder.

Pro2840 03

Lenovo kommer i dag med flere store annonceringer inden for Think-porteføljen på årets CES-messe i Las Vegas.

  • ThinkPad-serien udvides med den nye ThinkPad 8 tablet samt en opdateret version af ThinkPad X1 Carbon, som nu er verdens letteste 14-tommer ultrabook.
  • Lenovos serie af ThinkVision-skærme udvides med ThinkVision Pro2840m, en skærm med 4K-opløsning til professionelle, og den nye ThinkVision 28, en Androidskærm til hjemmet.

Verdens letteste ultrabook og en kompakt 8-tommer ThinkPad
Lenovo annoncerer tredje generation af ThinkPad X1 Carbon, verdens letteste 14-tommer ultrabook, og den nye ThinkPad 8.

ThinkPad X1 Carbon vejer kun 1,27 kg og er lavet af kulfiber, der vejer mindre end magnesium og aluminium, men er stærkere end begge. Den bærbare computer har desuden fået et ColorBurst-display for skarpere og klarere farver, og X1 Carbon har 9 timers batteritid (en forbedring på over 70% sammenlignet med seneste generation).

LenovoThinkPadX1Carbon

Den kompakte ThinkPad 8 er bygget af aluminium og kan både bruges som tablet på farten eller med det valgfri tastatur til arbejde. Skærmen på ThinkPad 8 har en opløsning på 1920x1200, og den nye tablet kommer med Miracast-teknologi for trådløse overførsler.

Thinkpad-8 Win-8 01

Den er desuden udstyret med den seneste Intel Bay Trail Quad Core-processor, op til 128GB storage og en microUSB 3.0-indgang.

ThinkVision-skærme med 4K og Android

ThinkVision-28 03

Ved CES annoncerer Lenovo to tilføjelser til deres ThinkVision-serie.

ThinkVision Pro2840m, en 28-tommer skærm til professionelle med 4K UltraHD-opløsning og 3840x2160 panel.
Og ThinkVision 28, som er designet til hjemmet, har et 3840x2160 panel og er et Android-baseret underholdningscenter. Brugere kan således streame on-demand-indhold på ThinkVision 28 via den velkendte Android-brugerflade takket være den indbyggede NVIDIA® Tegra®-teknologi.

Priser og tilgængelighed
Læs venligst de vedhæftede internationale pressemeddelelser for flere detaljer og oplysninger om de nylancerede Think-produkter fra Lenovo. Der foreligger endnu ingen fastlagte danske priser eller tilgængelighedsdatoer. Nedenstående skema viser de anslåede europæiske priser samt tilgængelighed.

Product End-user availability Estimated starting price
ThinkPad X1 Carbon (Mystique) Beginning January Euro 1149 (+ VAT)
ThinkPad 8 January/February Euro 377 (+ VAT)
ThinkVision Pro2840m April Euro 499 (+ VAT)
Læst 723 gange
Log ind for at skrive en kommentar.