Torsdag, 28 november 2013 08:26

Husfred med børnevenlig Samsung Galaxy Tab 3 Kids

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Netop i tide til julen lander Samsung Galaxy Tab 3 Kids nu i Danmark. En børnevenlig familietablet der med et enkelt tryk på en knap, via 'Kids Mode' forvandles til farverigt legetøj med sjov til børn i alle aldre.

tpy1vobcqnwvrvlgc3rm2222

Med yderligere et tryk på en knap samt et kodeord indstilles tabletten til normalindstillinger, altså med en brugergrænseflade, som du kender fra andre Android-baserede produkter.

Med alle de præ-installerede apps og pædagogiske spil som findes på tabletten, skal du nok få lige så meget sjov ud af den som dine børn. Flere apps kan downloades fra Google Play.

Hvis du giver dit barn lov til en times leg med tabletten, er det en time og hverken et minut mere eller mindre. Du kan nemlig indstille Galaxy Tab 3 Kids til at låse automatisk efter et angivent tidsrum. Der kræves derefter kodeord for låse aktivere skærmen igen. Så kan det være det er de voksnes tur til at bruge tabletten.

Med Galaxy Tab 3 Kids kan du være tryg ved, at alt indhold er børnevenligt. Det er dig der kontrollerer hvad der er tilgængeligt når tabletten er indstillet til 'Kids Mode'. Billeder der tages når tabletten er indstillet til Android, kan for eksempel ikke ses i billedgalleriet når tabletten er i 'Kids Mode'. Men de fine billeder som dit barn tager, kommer frem i tablettens hovedgalleri. Det samme gælder for videoklip og film som gemmes på tabletten.

"Børn er glade for at lege med tablets, da en tablet er intuitiv og let at bruge. Men det betyder ofte også, at de lægger beslag på forældrenes tablet," fortæller Jimmy Voss, Key Account Manager for tablets hos Samsung Danmark. "Galaxy Tab 3 Kids er skabt til hele familien, men med sit farverige design bliver den hurtigt børnenes favorit. Og det beskyttende cover er supervigtigt når børn skal bruge en tablet. Det tror jeg de fleste forældre kan nikke genkendende til."

I det farverige og beskyttende cover som følger med Galaxy Tab 3 Kids findes også C Pen. Med den kan børnene tegne direkte på skærmen, hvilket styrker både indlæring og kreativitet og træner finmotorikken.

Fakta: Galaxy Tab 3 Kids har en 1.2 GHz Dual Core-processor og en syv-tommer WSVGA TFT-skærm (1024x600, 170ppi). Operativsystem Android 4.1. Udstyret med wifi a/b/g/n (2.4/5GHz) og Bluetooth 3.0. 8 GB hukommelse*, understøtter microSD hukommelseskort på op til 32GB, 1 GB ram. 4,000 mAh batteri. Findes i butikkerne fra uge 50 til en vejledende udsalgspris på 1.799,-
*Brugerhukommelsen kan være mindre end den samlede hukommelse på grund af systemfiler.

Læst 733 gange
Log ind for at skrive en kommentar.