Fredag, 22 maj 2015 20:11

Epson lancerer det seneste nye i rækken af farvesublimeringsprintere og en sort blæk med høj tæthed

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Epson lancererer den nye SureColor SC-F9200-printer og sort HDK-blæk for at hjælpe producenter med at fremstille masseproduktionstekstiler hurtigt, konsekvent og i høj kvalitet, samtidig med at udgifterne holdes nede.

surecolor sc f9200

Sublimeringspapirer er også tilgængelige for at sikre, at alle elementer fungerer sammen om at levere en række tekstiler som beklædning, sportstøj, indretning samt blød skiltning og flag med de bedst mulige resultater. Producenterne kan drage fordel af Epsons udskrifter i høj kvalitet, samtidig med de oplever større tryghed takket være garanti og servicesupport.
Der kan hurtigt fremstilles tekstiler i høj kvalitet med skarpe, flotte farver takket være Epsons PrecisionCore-teknologi og to TFP-printhoveder. Disse arbejder sammen med en ny sort HDK-blæk med høj tæthed, det sidste nye medlem af UltraChrome DS-blæksortimentet, som er udviklet til brug inden for tekstiludskrivning til at producere dybe, neutrale, sorte nuancer og tætte skygger.
Brugerne får glæde af to blækbeholdere med høj kapacitet, hvilket betyder længere, uafbrudt udskrivning og mindre tid brugt på genopfyldning af blæk, samtidig med at brug af Epson UltraChrome DS-blæk betyder, at behovene for vedligeholdelse og rensning er små. En stor eftervarmeenhed og en lufttørrer (tilkøb) betyder desuden, at produkterne har optimale vilkår for at blive rullet op på det meget nøjagtige opsamlingssystem, så brugere ikke behøver at spilde tid på at vente på, at udskrifterne skal tørre.

Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark, siger: "Epson erkender, hvor vigtigt det er for vores kunder at holde deres samlede udskrivningsomkostninger nede. Med SC-F9200 er det nemt at opnå en meget lav pris pr. kvadratmeter takket være blækbeholdere med høj kapacitet og Epson UltraChrome DS-blæk. Brugere kan også skære omkostningerne endnu længere ned ved at bruge vores nye, sorte HDK-blæk, der skal bruge mindre blæk til at oprette tæt, naturlig sort, hvilket hjælper med til at reducere det generelle blækforbrug[1]."

SC-F9200 hjælper virksomheder med at spare penge, da den er udstyret med Print & Save[2], Epsons professionelle administrerede udskriftstjeneste, som giver større budgetkontrol og hjælper med at mindske varelager.
Levering af førsteklasses service og support er vigtig, når det drejer sig om at give kunderne tryghed, og det er derfor, SC-F9200 som standard leveres med et års garanti. Hvis kunderne ønsker at udvide deres dækning, er der også Epson CoverPlus-garantimuligheder tilgængelige, herunder Epsons rullende et års garanti, som betyder, at kunderne kan betale for et år ad gangen og ikke behøver at betale for en længere periode på forhånd.

SureColor SC-F9200 leveres fra oktober 2015.

Funktioner

Fremstillet af Epson til at opnå ydeevne, kvalitet og pålidelighed med lave samlede ejeromkostninger
Epsons velkendte PrecisionCore TFP-printhoved til høj produktionsmængde og lang produktionslevetid
Høj opløsning med en billedkvalitet på op til 720 x 1440 dpi
Udskriver på et bredt udvalg af farvesublimeringsoverførselspapir i en bredde på op til 64" (1.625 mm)
Output i høj kvalitet forbedret med Variable-sized Droplet teknologi
Meget pålidelig, automatisk opsamlingsspole, 40 kg, med oprulningsnøjagtighed på +/- 2,5 mm
Hurtig tørring med eftervarmeplade, der understøtter fra 30 til 55 grader Celsius
Isætning af medie af en person vha. løftehåndtag, automatisk medieopspændingskontrol
Udskrivningshastigheder på op til ca. 97 m2/t. (kladdetilstand, 56 m2/t. i produktionstilstand og 27 m2/t. i kvalitetstilstand)
Integreret og nemt opfyldeligt 2 x 1,5 liters blæksystem med 1 liter poser (1,08 kg) så der er mindre vedligeholdelse og længere udskrivningskørsler
Epson UltraChrome DS vandbaseret blæk fremstiller livlige farver, skarpe konturer og glidende overgange med fremragende lys-/vaskeægthed og modstandsdygtighed mod slid/transpiration

  • Sammenlignet med resultater opnået med Ultrachrome DS-blæksæt ved brug af normal sort blæk
  • Print & Save er aktuelt tilgængelig i Storbritannien, Italien, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spanien, Belgien, Danmark, Finland, Luxembourg, Holland, Sverige, Polen, Rumænien (listen er korrekt for 2015). Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du besøge os på www.epson.eu/printandsave

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

 

Yderligere information

Læst 379 gange
Log ind for at skrive en kommentar.