Onsdag, 29 juli 2015 11:47

Dine personlige filer kan være tilgængelige for hackere

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Eksperter vurderer at mange tusinde harddiske i Danske hjem, er sårbare over for hacker angreb. Vi ser på hvordan du kan beskytte dig.

Cyber Crime intro

Mange af os Danskere er ikke gode nok til at sikre vores personlige dokumenter og filer, imod hacker angreb og tyveri. Det gælder både på vores computer, men også på andre ting som f.eks. mobiltelefon, spilkonsoller, tv, og generelt andre moderne elektroniske anordninger, som har adgang til internettet. Personlige oplysninger er mange penge værd i den cyber-kriminelle verden. Det giver bl.a. mulighed for at spore vores adfærd, ikke bare på nettet, men også i den virkelige verden. Kriminelle har faktisk mulighed for at spore dit bevægelses mønster, og derfra udregne hvornår du med stor sandsynlighed ikke er hjemme. Det gør de ud fra oplysninger om hvordan, og hvornår du bruger dine elektroniske apparater. Der er desuden også et marked i at sælge personlige oplysninger, og virksomheder som frivilligt begiver sig ud i denne slags handler, har næppe til hensigt at bruge informationerne til noget godt.

Dernæst kommer problemet med, at dine personlige filer, som eksempelvis video filer, billeder, og dokumenter er i fare for at ende i forkerte hænder.

IT kriminelle verden over har mere eller mindre fri adgang til oplysninger og filer som ikke er sikret, så hvis du har dine personlige data kær, så bør du skride til handling for at minimere risiko'en for, at dine data ender i de forkerte hænder.

Hvad kan du så gøre, for at minimere risiko'en for at dine oplysninger bliver stjålet?

Du skal beskytte dine oplysninger med et password, kort og godt. Her er lidt hjælp til at komme i gang. Ved at følge disse simple råd, så er du rigtig godt beskyttet imod angreb.

  • Sæt password på så mange enheder som muligt
    Hvis din elektroniske anordning har mulighed for at anvende et password system, så er det vigtigt at du benytter dig af det. Det er ikke godt nok bare at sætte et enkelt password på din router, jo flere passwords hackerne skal igennem for at tilgå dine oplysninger, jo mere sikker er du.
  • Sæt et personligt password
    Mange enheder kommer med et standard password fra fabrikken, det er ikke godt nok. Personliggør dine passwords, det gør det også lettere for dig at huske dem.
  • Dit password skal være langt, med både store og små bogstaver
    Mange anvender et simpelt password bestående af et enkelt ord. Det er ikke godt nok. Gør dit password så langt som overhovedet muligt. Anvend en sætning som betyder noget for dig, og som du derfor kan huske. I stedet for at bruge din kærestes navn, som eksempelvis kunne være "Sofie", så formuler det på en anden måde, det kunne eksempelvis være: "MinKæresteHedderSofieOgJegElskerHende". Det er en simpel, men nem måde at forlænge dit password betydeligt, og så er det nemt at huske. Jo længere dit password er, jo mere sikkert er det. Sørg også for at indsætte en række store bogstaver, som vist i eksemplet.
  • Anvend tegn & tal
    Jo flere tal og tegn dit password indeholder, desto mere besværligt er det for en hacker at knække koden. Hvis vi anvender eksemplet fra før, så kunne man eksempelvis formulere det således: "MinKæresteHedderS0fi3ogJeg<3Hende". Ved at indsætte nogle tal, samt et tegn, så er dette password nu mange gange mere sikkert.
  • Hav flere passwords
    Det er ikke nok at have et enkelt password. Sørg for at havde mindst 6 forskellige passwords, og rotér mellem dem så ofte som muligt, på alle dine elektroniske enheder.

Har din anordning desuden mulighed for et såkaldt "2-step" sikkerheds system, så brug det. Hvis du eksempelvis skal bekræfte dit password igennem din telefon, så er det næsten umuligt for kriminelle at bryde igennem, medmindre de også har adgang til din telefon.
En anden vigtig faktor i at beskytte dine enheder imod angreb er, at holde enhederne opdateret. Når der kommer nyt software til dit tv, din telefon, eller andre enheder, så sørg for at opdatere med det samme. Ud over at der ofte tilkommer nye funktioner, så opdateres sikkerheden også. Nyligt opdagede sikkerhedhuller lukkes, og du bliver derfor mere beskyttet. 
Et godt råd er også, at have et drev som kan krypteres, og så at anvende dette drev til vigtige og følsomme data. For god ordens skyld vil jeg også huske at sige, hold dig beskyttet med antivirus, og anti malware software hvor det er muligt.

Især den ældre del af befolkningen har svært ved at sikre sig i vores digitale tidsalder, derfor er det vigtigt at søge hjælp fra andre som har kendskab og kunskab indenfor området. Det kunne eksempelvis være børn eller børnebørn. Det er også vigtigt for den yngre del af befolkningen, at tilbyde hjælp til deres ældre medmennesker. 

Skribenten siger:
Husker du at beskytte dig imod ondsindede angreb? Bruger du nogle af disse råd? Har du andre gode råd? Så lad os endelig høre fra dig!

Giv din mening til kende på Twitter, Google+ eller på vores Facebook-side, her kan du også holde dig opdateret om alle de seneste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 733 gange
Log ind for at skrive en kommentar.