Log på  \/ 
x
eller
Registrer  \/ 
x

eller
Mandag, 22 juni 2015 12:04

Creative lancerer multifunktionel Bluetooth® højttaler

Skrevet af 
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Creative sender nu en spritny trådløs Bluetooth højttaler på markedet, udviklet til den aktive bruger på farten. Trods sin lille størrelse og vægt er Sound Blaster FRee sprængfyldt med features og leverer kraftfuld lyd, så du kan spille din yndlingsmusik for fulde drøn, uanset hvor du er.

Sound Blaster FRee er seneste skud på stammen i Creatives Sound Blaster-serie. Den multifunktionelle Bluetooth højttaler er udviklet til en aktiv livsstil, så du kan tage din yndlingsmusik med dig overalt, hvad enten sommeren byder på festivaler, teltture, cykelferier eller afslapning på stranden den er nemlig både robust og kan tåle vandsprøjt. Tro mod virksomhedens DNA har det været en førsteprioritet for Creative at give brugeren en lydoplevelse i topklasse. Sound Blaster FRee kan enten placeres vandret for at give en bred stereolyd eller lodret, så lyden sendes 360 grader rundt. Takket være to brugerjusterede neodymium-højttalerenheder og dobbelte passive radiatorer fylder Sound Blaster  FRee rummet med Full-Range lyd og kraftfuld bas, til trods for at den ikke er større, end at den let kan være i tasken.

Én højttaler mange muligheder
Vi lytter efterhånden alle til musik fra vores smartphones og tablets, og Sound Blaster FRee er designet til at matche den digitale livsstil:
Vores nye højttaler gør, at alle kan opleve musik fra deres smartenheder og dele øjeblikke med familie og venner, uanset hvor de er. Det har været vores mål at kombinere flere funktioner i samme højttaler, så man kan lytte til musik, dele den med venner og endda besvare opkald, fortæller Low Long Chye, der er General Manager for Sound Blaster Audio hos Creative.
Ved at parre sin smartphone til højttaleren via Blutooth-funktionen fungerer den som håndfri højttalertelefon og modtager man et opkald, mens musikken spiller, fades tonerne langsomt ud, indtil samtalen afsluttes. Creative Sound Blaster FRee Der er flere muligheder for tilslutning til musikkilder i den alsidige højttaler:
via Bluetooth til din smartphone eller tablet, via USB-stik til PC og MAC eller via AUX-indgang til analoge kilder.
Sound Blaster FRee har også indbygget MP3-afspiller, så du kan afspille musik direkte fra et micro SD kort på op til 32 GB. Kortet skiftes let, hvis du vil være klar med en playliste til enhver anledning, men du kan også gemme musikken i forskellige mapper på samme microSD kort og hurtigt navigere mellem mapperne med bare et enkelt tryk.

Pris og tilgængelighed
Sound Blaster FRee, der både fås i sort og hvid, koster 799 kroner og bliver tilgængelig fra starten af juli 2015 på www.creative.com.
For køb i butik, kontakt venligst din lokale forhandler. For yderligere information om Creative Sound Blaster FRee, besøg venligst https://dk.creative.com/p/speakers/sound-blaster-free.

Specifikationer for Sound Blaster FRee:

  • IPX4 vandafvisning beskytter Sound Blaster FRee mod vansprøjt
  • Med en vægt på kun 0,4 kg er Sound Blaster FRee let at tage med på farten
  • Mulighed for både vandret og lodret placering. I vandret position giver Sound Blaster FRee en bred stereolyd, mens den i vertikal position sender lyden 360 grader rundt.
  • LOUD Mode booster lyden og rækkevidden af din musik med blot et enkelt tryk på en knap.
  • Dobbelte passive radiatorer producerer dynamisk og kraftfuld bas.
  • Integreret MP3-afspiller med afspilningskontrol gør, at du kan spille op til 10.000 MP3-filer på ét 32 GB microSD-kort uden at tilslutte din telefon eller anden musikkilde.
  • Håndfri højtalertelefon med HD-lyd giver dig klar tale ved telefonsamtaler, når højttaleren parres med din telefon via Bluetooth.
  • Bluetooth 4.0-teknologi med SBC og FastStream support befrier dig for besværlige kabler og leverer fantastisk lyd.
  • USB tilslutning sikrer tabsfri og nøjagtig digital lyd via PC eller MAC
  • SBX Pro Studio lydforbedring giver, via USB-tilslutning til PC eller Mac, mulighed for at vælge mellem lydprofiler og lydtilpasning for at matche dine personlige lyttepræferencer.
  • Op til 10 timers batteritid med genopladeligt lithium-polymerbatteri, som hurtigt oplades via USB

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 72 gange
Log ind for at skrive en kommentar.

Relaterede artikler

  • Creative Draco - Gamingheadsettet forvandles til et sæt moderigtige høretelefoner, når den fleksible, støjdæmpende mikrofon tages af.

    Creative lancerer Draco HS880 Gaming Headset, der er udviklet af dedikerede akustikere og lydingeniører med stor erfaring inden for gaming headsets. Headsettet er robust konstrueret og indeholder et sæt store, finjusterede Neodymium højttalerenheder, der producerer så realistiske spil- og lydoplevelser med så eksplosiv bas, at det blæser brugeren bagover. Imens sørger øre omsluttende skåle i blødt kunstlæder for fantastisk komfort selv efter mange timers gaming.

  • Arctic P324 BT - sporty og kompakt

    Jeg har fået lov at teste dette sportsheadset fra Arctic, som jeg har været lidt spændt på, efter de andre gange vi har haft headsets til test fra dem. Det her er, hvad jeg synes om deres P324 BT.

    arctic p324bt

  • Antec Gain Pink - God lyd gør motion sjovere

    Så blev det tid til at kigge på Antec Gain Pink bluetooth modtager, der gør det muligt at slippe for sammenfiltrede kabler, når du er på farten. Med Antec Gain kan du gå trådløst rundt med dine yndlings hovedtelefoner og stadig beholde den kystalklare lyd. Den er super smart til når du dyrker motion, ser film eller spiller spil, og med dens integreret mikrofon kan du besvare opkald fra din telefon ved at trykke på en knap.

    antec gain pink

Om ElektronikTest

Vores mission er, at skabe en solid og god side, som tester alt inden for elektronik verdenen, samt et stort forum, hvor alt kan diskuteres. Der vil være hjælp til det vi kan hjælpe med.

facebook twitter youtube linkedin googleplus