Tirsdag, 12 november 2013 00:00

AOC lancerer en lækker hvid skærm

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

AOC lancerer nu en 24" skærm i et lækkert hvidt design
aochvidskaermnyhed

Den nye model hedder e2451Fh, er Full-HD og anvender den nyeste LCD-teknologi med LED-baggrundsbelysning

 

Skærmen har en pixel-responstid på kun to millisekunder og energibesparende funktioner. Denne monitor er blandt andet perfekt til gaming.

Imponerende ydeevne
Den nye skærm, der er fra AOCs serie Style Line 51, er udstyret med et TN-panel, en lysstyrke på 250 cd/m² og en statisk kontrast på 1000:1. Med en responstid på kun to millisekunder leverer skærmen skarpe billeder uden forstyrrelser. Skærmen er tiltænkt kontormiljøer, multimediabrugere og gamere. Den er det perfekte valg for dem, der ønsker en ekstraordinær billedkvalitet kombineret med et attraktivt design.

Sofistikeret udstyr
Denne 24"-skærm kan modtage analoge og digitale signalkilder via en VGA- port, DVI-D og HDMI. Lyden kan føres til eksterne højtalere via 3,5 mm output. Skærmen kan vippes og er udstyret med en række praktiske funktioner såsom E-Saver og Eco Mode, der reducerer skærmens strømforbrug. Skærmen er derudover udstyret med en i-Menu, der betjenes med musen, og gør det nemt at ændre skærmens indstillinger, og Screen+, der er et program, der kan opdele denne 16:9-skærm i forskellige paneler, som er tilgængelige via genveje.

 

AOC e2451Fh opfylder en lang række krævende miljøcertifikater: EPEAT Silver, TCO 6.0 og Energy Star 6.0. Det skyldes blandt andet skærmens LED-baggrundsbelysning, der kun bruger 25 watt.

 

AOC giver en 3 års garanti. Skærmen kommer på markedet i januar 2014 og vil være tilgængelig til en vejledende udsalgspris på DKK 1461,-.

 skaerm1 skaerm2  skaerm3 skaerm4

 

Læst 747 gange
Log ind for at skrive en kommentar.