Smartphones

DanCell Active 2, har fået mere hukommelse og kraftigere processor end DanCell Active. Den har 8 Megapixel kamera, og så har den fået en opdatering af styresystemet, så den nu har Android KitKat. Ydermere er den blevet slankere end DanCell Active, så den bedre passer i f.eks. jakkelommen. Den overholder selvfølgelig IP68 standarden, så telefonen er 100% vandtæt, 100% støvtæt og samtidig er stødsikker. Det gør den velegnet til håndværkeren, mountainbikeren eller hvem der ellers lever et aktivt liv.

dancell active2

Vi har tidligere set på DanCell's Evolution 3 Mini, og denne gang skal vi se på deres Evolution +, som er en prisvenlig smartphone med en 5" skærm, til en pris på kun 999kr, men er den så også de 999kr værd?

dancell evolution plus

Xperia Z5 Compact - lille og vågen

Sony har i min optik altid leveret nogle af de bedste mobiltelefonkameraer på markedet. Af samme grund producerer de også sensorer til bl.a. Samsung og Apple, og til flere kameraproducenter. I efteråret lancerede de Xperia Z5, Z5 Compact og Z5 Premium, alle med stort set samme specifikationer, men pakket ind til forskellige behov. Tidligere har det virket som om, at Sony har lagt mest vægt på hardwaren, da software og kvalitet i visse henseender har haltet en smule. Denne gang virker det dog som om, at Sony har lagt sig i selen, for at løfte kvaliteten og gøre den samlede pakke endnu mere lækker. Jeg er spændt på om det er lykkedes, og om kameraet i mobiltelefonen efterhånden er ved at kunne erstatte lommekameraet. 

 z5 compact startbillede

Samsung Galaxy Note Edge - en smartphone med kant

Samsung er en af de helt store spillere på smartphone markedet. Derfor er der også ekstra store forventninger, når der lanceres nyheder fra smartphone giganten. Samsung lancerede i slutningen af 2011 Galaxy Note med en 5,3" skærm, som var helt uhørt dengang før phablets nærmest blev mainstream. Dengang var der ikke mange der havde tiltro til, at Samsung ville få success med modellen. Men allerede året efter, da Note II med 5,5" skærm kom på markedet, var konkurrenterne begyndt at røre på sig, og det var langt mere normalt at gå med telefonen halvt oppe af lommen - om det så var lommerne der var for små, eller telefonerne der blev for store, kan vi jo altid diskutere.
I dag er vi oppe på nr. 4 i rækken af Note telefoner, og nærmest alle mobilproducenter har de såkaldte phablets i deres sortiment. Jeg tager et kig på Edge-udgaven af Note 4, som er lidt anderledes end de andre phablets på markedet, da skærmen går udover kanten på telefonen.
Spørgsmålet er nu, om det bare er en gimmick, eller om det rent faktisk giver mening....? Læs med og se resultatet.

 startbillede

Samsung Galaxy A7 - storformat til masserne

Samsung har længe leveret nogle af de bedste smartphones på markedet, men desværre blev hverken Galaxy S5 eller Galaxy Alpha de storsælgere, som Samsung havde håbet på. Nu har Samsung lanceret en ny serie af mellemklasse telefoner, baseret på Galaxy Alpha, altså lækkert aluminium og gode specifikationer, men til en meget overkommelig pris. Med octa-core processor, 5,5" 1080p skærm pakket ind i aluminium, er der i hvert fald potentiale for at gøre det godt. Spørgsmålet er bare, om den er så godt, at den vil komme til at true Samsung's egen Note 4, eller om den mere er skabt som et alternativ til de populære phablets fra bl.a. Huawei og Oneplus...?

 a7startbillede

Side 1 ud af 3