Tirsdag, 04 august 2015 10:36

Bitfenix Aegis - Er DU klar til vandkøling?

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)

Ind imellem kommer der et nyt kabinet ud på markedet, som inkluderer visse ting, der er bemærkelsesværdige. I dag kigger jeg nærmere på Bitfenix' Aegis kabinet, et kabinet der udemærker sig netop ved, at have et par unikke detaljer, som gør det specielt velegnet til vandkøling. Kig med, imens jeg udforsker, hvad Aegis kabinettet har at tilbyde.

Bitfenix Aegis Start

 

bitfenix logo

Fokuseret på at kombinere overlegent design med de nyeste teknologiske fremskridt, skaber BitFenix state-of-the-art computer hardware og periferiudstyr, der udvisker grænsen mellem menneske og maskine. Brugerne bør ikke være nødt til at tilpasse sig til den måde, som deres hardware fungere på. Så vi bestræber os på at sætte brugeren i fuld kontrol over sin hardware.Læs mere på http://www.elektroniktest.dk/kabinet/bitfenix-pandora-hoj-og-slank-kabinet-med-indbygget-display.


Specifikationer

Colors Black - White - Red - Blue - Yellow
ICON™ Display 2.8" TFT, 240 x 320
Fan Controller 4pin header x 4 - 12v/7v/5v
Motherboard Micro ATX, Mini-ITX (5 expansion slots)
CPU Cooler up to 170mm tall
VGA up to 380mm long and up to 140mm tall
Power Supply up to 220mm long
3.5” HDD Slots 4 (two removable cages with 2 tool free slots each)
2.5” SSD Slots 4 (one removable cage with 2 tool free slots each, one slot next to the Mainboard, one slot behind the PSU)
Dust Filter Top Click-on
Dust Filter Front 360mm magnetic
Dust Filter Bottom 360mm magnetic
Cooling Top 120mm x 2 or 140mm x 2
Cooling Front 120mm x 3 or 140mm x 2
Cooling Bottom 120mm x 1 or 140mm x 1
Cooling Rear 120mm x 1 (included)
Radiator Top 280mm, 240mm, 140mm, 120mm
Radiator Front 360mm, 280mm, 240mm, 140mm, 120mm
Radiator Bottom 140mm, 120mm
Radiator Rear 120mm
I/O USB 3.0 x 2, HD Audio
Dimensions (WxHxD mm - in) 205 x 470 x 480 - 8.07 x 18.50 x 18.89
Materials Steel, Plastic
Weight 6.7Kg - 14.8lbs
Extras BitFenix ICON™ Display (Core version comes without Display), Pump bracket, Reservoir bracket, PSU cover, Fan Controller, Magnetic Dustfilters, 3 Modular and tool free HDD/SSD cages

Video


Design & Features

Bitfenix Aegis 03Bitfenix Aegis 04

Bitfenix Aegis er et gaming-orienteret mikro-ATX kabinet, som er gearet til vandkøling. Vi har fået fat i den hvide version, men kabinettet fås også i sort, rød, blå, og gul.
Inden vi kigger nærmere på selve kabinettet, skal vi lige have set, hvad der ellers er at finde i kassen. 

Bitfenix Aegis 01Bitfenix Aegis 02

Pakkens indhold:

  • Bitfenix Aegis kabinet
  • Monteringsskinner til 3,5" drev
  • Monteringsskinner til 2,5" drev
  • Monteringsskruer og strips
  • Beslag til væskebeholder (reservoir)
  • Beslag til pumpe
  • Brugsanvisning

Som altid starter vi lige med et kig på ydersiden af kabinettet.

Bitfenix Aegis 05Bitfenix Aegis 06Bitfenix Aegis 07Bitfenix Aegis 08

På højre side af kabinettet, set bagfra, finder vi først og fremmest en stor siderude, som giver frit udsyn til kabinettets inderside. På siden af frontpanelet, finder vi ventilering til fronten. På venstre side finder vi ikke noget specielt, ud over et stykke ventilering, som er identisk med det på den modsatte side. Fronten er af ren og skær blank, sort plastik, men gemt i fronten findes et farvedisplay, som kan vise JPEG billeder i størrelsen 240 x 320 pixels. Man kan vælge at fremvise Bitfenix' logo, eller alt andet efter ønske. Måske har du dit eget logo, eller et klan logo? Bagsiden af kabinettet indeholder en række detaljer, som jeg kommer nærmere ind på lidt senere.

Bitfenix Aegis 09Bitfenix Aegis 228

Når vi bevæger os op på toppen ad kabinettet, finder vi de gængse I/O, samt knapper. 2 stk. USB 3.0 porte, og et mikrofon- samt et headphone jackstik dækker over panelets I/O. Af knapper har vi en stor powerknap, og en resetknap. Desuden kan vi også spotte en knap til en 3-trins blæserstyring. Dette er en lækker detalje, som kan være utrolig nyttig. Når vi kigger på stikkene til blæserstyringen kan det ses, at kun almindelige 3-pin blæsere passer i stikkene. Jeg havde gerne set, at en 4-pin PWM-blæser fysisk også kunne sluttes til stikket, også selvom PWM funktionen ikke ville fungere. Det giver mulighed for større kompatibilitet med flere forskellige modeller. Et almindeligt molex-stik anvendes til at give strøm til blæserstyringen.

Bitfenix Aegis 11Bitfenix Aegis 13Bitfenix Aegis 12Bitfenix Aegis 10

Vi forbliver lige ved toppen af kabinettet et øjeblik. Kabinettet er udstyret med ventilering i toppen, som jo er en nødvendighed, idet man har mulighed for at montere en række radiatorstørrelser, også i toppen. Gitteret sidder fast med en clips i den ene ende, som løsnes ved et let tryk. Dette er en praktisk løsning, som gør det nemt, at rense det indbyggede skumfilter. Når gitteret er fjernet helt, afsløres åbningen. Jeg har nogle bekymringer her. Jeg tvivler på, at åbningen er stor nok, til at bevæge tilstrækkelig med luft igennem. Udformningen af åbningen vil også begrænse blæsernes effektivitet. Hvis vi kigger på siden af det øverste panel, så kan vi finde en sort accent-stribe. Hvis nu denne havde været en ekstra åbning, så ville der sikkert ikke være så store begrænsninger i flowet.

 Bitfenix Aegis Bitfenix Aegis 1211251

Et hurtigt kig på bagsiden, afslører en 120mm blæser med flytbar montering, samt gennemføring til vandkøl, lige over blæseren. 5 PCI-e slots gør det muligt, at køre med et dual-slot grafikkort i den nederste PCI-e port på bundkortet, hvilket betyder øget SLI/CFX kompatibilitet, med en lang række af grafikkort, med store kølere. Desuden finder vi også montering til en almindelig ATX strømforsyning.

Bitfenix Aegis 155Bitfenix Aegis 323

Den pre-monterede blæser er som før nævnt på 120mm, og stikket er et almindeligt 3-pin.

Bitfenix Aegis 154Bitfenix Aegis 355Bitfenix Aegis 450

Tid til at fjerne nogle paneler. Sidepaneler, samt toppanel er fastspændt med fingerskruer. Frontpanelet sidder fast med friktions-klips, og kan blot trækkes af. Vær forsigtig med kablerne når top, og frontpanelet afmonteres. På fronten ses også bagsiden af displayet, og her kan kablet afmonteres.

Bitfenix Aegis 235Bitfenix Aegis 356Bitfenix Aegis 225

Vi har allerede snakket om støvfilteret i toppen. I fronten og bunden findes magnetiske støvfiltre, og ventileringen i frontpanelet er også filtreret med et skumfilter. Åbningen i bunden af fronten, som bruges til afmontering af frontpanelet, er dog ikke filtreret. Jeg ville dog ønske at magneterne i filtrene var en del stærkere, da især filteret i fronten har problemer med at blive siddende. I bunden ses desuden også fødderne, som er belagt med materiale der ikke ridser.

Bitfenix Aegis 357Bitfenix Aegis 156Bitfenix Aegis 157Bitfenix Aegis 251

Så blev det endelig tid til at tage et kig på den indvendige side ad kabinettet. Vi starter bagerst, hvor vi ser de 5 PCI-e slots. Fordelen ved 5 slots har vi allerede været inde på, så det eneste jeg vil bemærke her, er at PCI-e slot tilbehør fastspændes med fingerskruer. Under slots'ene finder vi en lækker detalje. Aegis kabinettet er forsynet med et dæksel til strømforsyningen. Noget af det der ofte er problematisk når man bygger pc, er at finde en god strømforsyning, som matcher det farvetema man har valgt. I dette kabinet er farven næsten underordnet. Passer farverne ikke, kan man blot gemme strømforsyningen væk. Lige over dækslet ses en gennemføring til kabler. Foran dækslet finder vi et bur til 3,5" drev. Buret kan indeholde 2 drev, og det kan rykkes længere frem, eller fjernes helt efter behov. Lige over buret finder vi plads til montering af en SSD. Placeringen er god, da det giver mulighed for at udstille sin SSD, men, der er et stykke op eller ned, alt efter hvordan man vender drevet, til en udskæring hvor man kan trække kabler, så det skal man være opmærksom på.  

Bitfenix Aegis 359Bitfenix Aegis 518Bitfenix Aegis 255Bitfenix Aegis 358

Ved siden af SSD-pladsen ses en gennemføring til kabler. Dette er den eneste gennemføring med gummi på højre side ad bundkortet, og den sidder ret lavt. Det er meningen at denne udskæring skal anvendes til PCIe kablerne, og ikke til 24 pin kablet. Derfor er man nødt til at trække sit 24-pin strømstik til bundkortet, omme bag harddisk burene, og Bitfenix fortæller mig, at det også er deres hensigt. Dette er i min ydmyge mening for dårligt i et kabinet i denne prisklasse, og hvor der er tænkt en del over andre detaljer. Over SSD pladsen ses et bur mere til 3,5" drev. Her er ligeledes plads til 2 drev, vi har altså 4 stk. 3,5" drev pladser i det hele. Dette bur kan afmonteres, blot ved at trykke på den lille metallås, og så trække buret fri ad skinnerne. Det er altså ikke fastspændt, hvorfor jeg nok ikke ville benytte dette bur. Over 3,5"-buret ses et bur til 2 stk. 2,5" drev. Dette bur kan ligeledes fjernes efter behov. Over den store udskæring i bundkortspladen, findes i alt 3 gennemføringer til kabler. 2 stk. til højre som vist på billedet, og 1 stk. længere til venstre.

Bitfenix Aegis 354Bitfenix Aegis 543Bitfenix Aegis 445

På den anden side af bundkortspladen, er der ikke så meget at se. Det bemærkelsesværdige er, at vi finder endnu en SSD plads, ved strømforsyningen.
Jeg vil dog også påpege, at der i dette kabinet, ikke er specielt gode muligheder for at lave noget ordentligt cable-management. Jeg har været inde på den underlige måde, som man er nødt til at håndtere sit 24 pin kabel på, men der er generelt set ikke ret meget plads bag bundkortspladen heller. Der er stemplet lidt i pladen, for at skabe en smule mere plads, men jeg vil alligevel anbefale, at man vælger en strømforsyning med flade kabler i dette kabinet. Man kunne have løst dette problem, ved at stemple kabinetsiden og derved skabe mere plads. Bemærk i øvrigt den dejligt store udskæring, som muliggør skift af CPU køler, uden at skulle afmontere sit bundkort.

Bitfenix Aegis 229Bitfenix Aegis 320Bitfenix Aegis 321Bitfenix Aegis 322

Tid til et hurtigt kig på kablerne. Vi har stik til de sædvanlige HDD LED, reset switch, power switch, og power LED. USB 2 connector driver det indbyggede display i fronten af kabinettet. Så har vi en USB 3.0 header, og en connector til audio stikkene i fronten.

Bitfenix Aegis 256Bitfenix Aegis 257

Som nævnt først i artiklen, er dette kabinet gearet til vandkøling. Derfor er der også god radiatorkompatibilitet. I fronten er det muligt, at montere radiatorer på op til 360mm, hvis man fjerner de øverste bure. Push-pull er mulig, alt afhængig af radiatorstørrelse, GPU-længde mv. I toppen kan man montere op til en 280mm radiator. Igen er push-pull muligt, alt efter den valgte konfiguration. Bagerst i kabinettet kan man montere en 120mm radiator, og i bunden kan man montere op til en 140mm radiator, hvis man fjerner det nederste harddiskbur.

Bitfenix Aegis 451Bitfenix Aegis 452

Slutteligt tager vi et kig på det, der gør dette kabinet til noget helt særligt. Det første af de 2 beslag på billedet, er beregnet til montering på det nederste 3,5" bur. På selve beslaget er der monteringshuller til en lang række af forskellige pumper til vandkøling. Mange ved hvor frustrerende det kan være, at finde plads til sin pumpe. I dette kabinet er løsningen utrolig simpel, hvis man blot anvender dette beslag. Det andet beslag er tiltænkt montering på en radiator. På selve beslaget monterer man så sin væskebeholder.
Dette er fantastiske tiltag, som bør sætte dette kabinet i søgelyset hos alle der påtænker et mikro-ATX build, med et custom loop.


Konklusion

Dette kabinet efterlader mig med blandede følelser. Bitfenix henvender sig helt klart til entusiaster, med deres tiltag ift. vandkøling, men på samme tid er flow-mønstret ikke fantastisk godt gennemtænkt. Flowet kan være begrænset, især i toppen pga. designet af det øverste panel. Detaljer som et dæksel til strømforsyningen, hjælper med at skjule detaljer som ikke vil passe ind, men omvendt virker det som om at cable-management i dette kabinet, er lidt en eftertanke. 
Overordnet set er det ikke noget dårligt kabinet, og jeg har ikke de store kvaler ved at anbefale kabinettet til passende applikationer. Det kunne være et high-end m-ATX system med et custom loop.
Ros skal især falde for de medfølgende beslag, til montering af pumpe og reservoir. Det er noget jeg ville ønske flere producenter benyttede sig af. Displayet i fronten er også en lækker detalje, som gør det muligt at personliggøre sit build i en helt særlig grad, uden at skulle have skæreværktøjet frem.

plus

  • Visuelt design
    Dette kabinet udtrykker sig positivt, hvis man ser på det med en gamers øjne. Designet henvender sig til en ekstremgaming maskine, med et custom loop og en masse high-end hardware.
  • Displayet
    Det indbyggede display gør, at man kan personliggøre sin pc med sit eget logo.
  • Dæksel over strømforsyning
    Mange hardwareproducenter i dag, har en tendens til at udgive strømforsyninger med mærkater i alverdens farver, som sjældent passer ind nogen steder. Dækslet gør, at man kan gemme en sådan strømforsyning væk.
  • Radiatorkompatibilitet
    Dette kabinet henvender sig til entusiaster, som ønsker et custom loop. Derfor er det dejligt at se, at Aegis imødekommer en række forskellige radiatorkonfigurationer.
  • Beslag til pumpe og reservoir
    Disse beslag er en ekstremt lækker detalje. Jeg ville ønske at flere producenter ville medgive denne slags tilbehør i kassen.

minus

  • Cable-management
    At holde styr på sine kabler, kan godt blive noget rod i dette kabinet. Begrænset plads og en lidt sær placering af gennemføringen til 24 pin stikket, betyder at man skal tænke kreativt, for at undgå synligt kabelrod.
  • Svage magneter
    Magnetiske støvfiltre er lækkert. Det ville så bare være en fordel, hvis magneterne også var stærke nok, til at holde filtrene på plads. Dette er især et problem i fronten af kabinettet. 
  • Begrænsning af air-flow
    Designet af det øverste panel på dette kabinet betyder, at flow-mønstret kan blive begrænset. Dette kan potentielt lede til øgede temperature.

overallscore7

silver

 


 

English Conclusion

This case leaves me with mixed feelings. Bitfenix clearly presents this case with enthusiasts in mind, considering their water cooling additions. However, at the same time the airflow pattern is not very well thought out, due to potential restrictions in flow, caused by the design of the top panel. Details such as the power supply cover help hide unwanted mismatches of colors, adding to the over all looks. On the other hand, cable management seems like an after thought.
All in all, the Aegis is not a bad case, and I have no problems recommending this case for suitable applications. These include a high-end gaming m-ATX system with a custom loop.
Praise needs to be given for including mounts for pumps and reservoir in the case. This is something that I wish more manifacturers would include with their cases. The front panel display is also a great addition. This gives you the ability to personalize your rig in a very unique way, without the need for cutting tools.

plus

 

 

 

  • Visual design
    This case begs to be filled with high-end hardware, and a custom loop, making it a lean mean gaming machine.
  • Front panel display
    Use your own logo or a clan logo to personalize your rig.
  • Power supply cover
    Many hardware manifacturers has yet to figure out that labels in many many different colors does not fit any specific color scheme. Easy, just hide your power supply under the cover, problem solved.
  • Radiator compatibility
    This case can accomidate a wide range of radiator configurations.
  • Mounting hardware for pump & reservoir
    A pair of extremely nice included accesories. I wish more manifacturers would include stuff like this.

minus

  • Cable management
    Limited space combined with odd placement of the 24 pin pass-through requires you to think creatively if you want to avoid messy cables.
  • Weak magnetes
    Magnetic dust-filters are a great addition. Now if only the magnetes were strong enough to keep the filters in place. This is particularly a problem in the front of the case.
  • Limited air-flow
    The design of the top panel on this case could potentially restrict the airflow a bit. This could in turn lead to higher temperatures.

overallscore7

silver

 

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 1030 gange
Log ind for at skrive en kommentar.