Onsdag, 19 august 2015 18:36

Logitech UE Roll - tag din musik med, præcis der du har brug får den

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

I dag skal vi se på en af Logitech’s produkter, deres UE Roll højttaler. Logitech har flere højttalere på markedet, og det skal blive spændende at se, hvordan denne udskiller sig fra de andre.

Logiuerollstart

logitech logo

Logitech designer computertilbehør med vægt på innovation og kvalitet, så brugerne får en bedre oplevelse i den digitale verden. Vi begyndte med mus i 1981. Dengang var mus en ny og mere intuitiv måde at interagere med computeren på. Vi blev verdens førende producent af computermus og har siden fornyet musen en halv snes gange, så den svarer til de nye behov der er opstået i takt med udviklingen af den personlige og siden den bærbare computer. Siden begyndelsen har vi udvidet repertoiret af computertilbehør med en lang række ting der udgør 'den sidste centimeter' mellem brugeren og computeren, spillekonsollen, hjemmebiografen eller det digitale musikanlæg. Logitechs produkter sælges i stort set hele verden, og vores ledende position mht. innovation omfatter en lang række tilbehør, både med og uden ledning. Hovedvægten ligger på udstyr som bruges til navigation, spil, internetkommunikation og til at kontrollere musik i digitalformat og hjemmebiografen. I hver produktkategori undersøger vi hvordan kunderne benytter deres digitale enheder, og derefter arbejder vores designere og teknikere på at skabe en bedre oplevelse når man bruger dem, en oplevelse der er mere komfortabel, sjovere, mere produktiv, mere praktisk og underholdende.


Specifikationer

Produkt 
Gruppe Højttalere
Mærke Logitech
Model ROLL
Produktlinje Logitech UE
Fabrikant Logitech
Antal pakker 1,00
Lydsystem 
Type Højttaler
Designet til Til transportabel brug
Højttalersystem 
Udgangsniveau (SPL) 85 DB
Lydforstærker Integreret
Ekstra egenskaber 360 grader med flere retninger
Højtalersystem konfiguration 2.1-kanal
Forbindelsesteknologi Trådløs / Kabling
Forstærkningstype Aktiv
Frekvens (Hz) 108 - 20000 Hz
Batteri 
Max batteri levetid 9 time(r)
Opladeligt batteri Genopladelig
Type Batteri for højttaler
Batteri Teknologi Litiumion
Diverse 
Color Category Lilla
Beskyttelse Vandtæt
Farve Sugarplum
Bluetooth-profiler Advanced Audio Distribution Profile (A2DP)
Udstyr inkluderet Strop
Dimensioner 
Diameter 13.5 cm
Vægt 330 g
Højde 4 cm
Producentens Support 
Type 2 års garanti
Trådløs forbindelse 
Transmissionsområde 20 M
Strømenhed 
Options USB charging
Netværk & Internet Multimedie 
Forbindelses-interfaces Bluetooth
Detaljer om producentens support 
Begrænset garanti 2 år
Driverdetaljer (1. højttaler) 
Antal drivere: 2, Tweeter-driver, Højttaler, 19 mm, 3/4"
Antal drivere: 1, Bas-driver, Højttaler, 51 mm, 2"
Tilslutninger 
Lydindgang 3,5 mm stereo mini jack

Design & Features

DSC 0010DSC 0013DSC 0017DSC 0018

Logitech er en af de helt store mærker indenfor elektronik i dag, og det kommer af at de har det brede udvalg som de har, som både rammer de helt store teknologer, men også appellerer til de mere almindelige hverdags brugere af teknologi – altså både mænd, kvinder, børn og voksne. Her har de formået at lave en meget simpel højttaler, uden at gå på kompromis med kvaliteten og oplevelsen af musikken.

Men lad os først kigge på pakkens indhold:

  • Logitech UE Roll højttaler
  • MicroUSB oplader
  • Brugsanvisning

Højttaleren kommer i en lidt sjov indpakning, hvor man nærmest skal rulle den ud af brugsanvisningen. Det er lidt anderledes, men sjovt fundet på, og så snart den er pakket ud, er den klar til at tages i brug.

DSC 0021DSC 0022DSC 0025

Højttaleren er meget minimalistisk designet, det vil sige at den faktisk kun er udstyret med 4 knapper, og 2 stik. Foran ses det store plus og minus symbol, som selvfølgelig bruges til volumen. På bagsiden er de to andre knapper som ses på billedet ovenfor. On/off knappen er den med den lodrette streg, hvor knappen med prikken er bluetooth knappen. Til sidst er højttaleren udstyret med et bånd, så man kan hænge højttaleren op i eksempelvis badet, som jeg har gjort.

Logitech har nemlig været så smarte at designe højttaleren i materialer så den kan tåle vand. Højttaleren er IPX7 vandresistent, hvilket betyder at den kan spille i en meters dybde i op 30 minutter. Ydermere er den skidt og smuds resistent, hvilket vil tiltale de mange festivals og strandløver, der har brug for en Bluetooth højttaler. Som vi har set tidligere hos Logitech, kan man sætte sin højttaler op med en andens UE højttaler, og derved få den dobbelte oplevelse.

Højttaleren kommer med en Micro USB oplader, som tilsluttes på bagsiden under en beskyttelseslap. Her er også et almindeligt Jack-Stick, hvis man får brug for det. Jeg skal dog sige at jeg i testperioden ikke har haft brug for at bruge opladeren, da batteriet er fuldt ladet op, og endnu ikke er løbet tør.


Test & Resultat

IMG 0859IMG 0861

Til at starte med var jeg en smule forsigtig. Jeg synes den var så fin, og det ville være rigtig ærgerligt hvis jeg kom til at ødelægge den. Jeg lagde den lige så stille på græsset, på bordet eller i sandet, og sørgede for at der ikke kom noget i nærheden af den. Efter et par ugers brug er denne frygt lagt på hylden. I dag hænger den i mit bad, hvor den jo dagligt bliver udsat for vand. Jeg har flere gange tabt den, både udenfor, inde på gulvet og en enkelt gang ned af trappen – og den spiller stadig super godt. Man kan ikke engang se at den er blevet tabt.

Man kan frygte, ved så lille en højttaler, at kvaliteten af musikken, samt volumen, ikke er fantastisk. Men jeg blev positivt overrasket. For det første er den meget hurtig med tilslutningen, og når den så spiller, så lyder det bare kanon. Lyden bliver hverken forvrænget, eller får den der mørke lyd hvor bassen slår igennem.

Som nævnt, så skulle jeg jo afprøve om den virkelig kunne klare de ting, som Logitech lover. Og det må jeg sige at den kan. Den har ikke taget skade, hverken fysisk eller i teknikken, efter at være udsat for både vand, skidt og slag.

2015-08-19 14.15.312015-08-19 14.15.392015-08-19 14.16.01

Til sidst vil jeg kort omtale den App, som Logitech har lavet til højttaleren. Herinde er der en række funktioner, som gør højttaleren endnu mere attraktiv. Det er blandt andet her man sætter den op til at spille med en anden enhed, man kan sætte den som alarm om morgenen, hvor man bliver vækket med musik samt man kan få hjælp til at bruge højttaleren og ændre indstillinger.


Konklusion

Vi er kommet til min afsluttende konklusion af denne højttaler. Jeg har de sidste par uger brugt højttaleren hver morgen i mit bad, samt i det gode vejr når jeg har været enten på stranden, i skoven eller bare ude i haven. Den er så nem at tage med i tasken, man skal ikke bruge nogle ledninger, og den spiller i første forsøg. Den er nem og simpel at bruge, med kun 4 knapper, og man er ikke i tvivl om hvordan man skal bruge den. Den lever op til de ting Logitech skriver om den, både med hensyn til vand, skidt og slag – den overlever det hele. Og det vigtigste af det hele er selvfølgelig kvaliteten, som jeg synes er kanon. Når man har været vandt til enten at have et par små lavprishøjtalere med sig, eller endda bare sin telefon, så er dette en hel anden oplevelse – en man ikke går fra igen. Så jeg kan kun sige at Logitech har ramt plet på alle punkter, og jeg har intet dårligt at sige om den, derfor slutter jeg af med et stort 10-tal.

plus

  • Volumen og kvalitet
    Højtaleren kan, med sin 360 graders lyd, spille meget højt, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
  • Design
    Da jeg først så højtaleren syntes jeg at farverne var en tand for voldsomme, men efter at have set på den nogle uger nu, synes jeg faktisk at farverne er fede sammen med et utroligt simpelt design.
  • Kan tåle vand
    At man kan have den med på stranden eller i badet, uden at skulle tænke på om den får vand, er super fedt!
  • Simpel og nem at bruge
    Det kræver et enkelt tryk på den for at tænde den, og hvis telefonen (eller hvad man spiller fra) har været tilsluttet én gang, gør den det selv igen. Det kan nærmest ikke gå galt for nogen, at skulle bruge den.

minus

  • Jeg har intet negativt fundet ved højttaleren

overallscore10

gold

 


Conclusion

We have reached my final conclusion of this speaker. For the last few weeks I have used the speaker every morning in the shower, and when the weather allowed it, I have been either on the beach, in the woods or just in my backyard. It is so easy to put in your bag, you don’t need wires and plays at first attempt. It is easy and simple to use, with only four buttons, and one is in no doubt about how to use it. It lives up to the things Logitech writes about it, both in terms of water, dirt and bumps - it survives it all. And the most important of all is of course the quality of the sound, which I think is great. When you have been used to either have a few small low-cost speakers with you, or even just his phone, then this is a whole different experience - one you can’t walk away from gain. So I can only say that Logitech pulled it off on all levels, and I have nothing bad to say about it, therefore I will end with a big 10.

plus

 

 

  • Volume and quality
    The speaker is able to, with its 360 degrees sound, play very loud without compromising the quality of the sound.
  • Design
    When I first put eyes on the speaker, it was a bit too much for me, but after having seen on it for a few weeks, a actually found myself thinking that the colors were really awesome along with the very simple design.
  • Water resistant
    To be able to have it along on the beach or in the shower, without worrying about it getting wet, is awesome!
  • Simple and easy to use
    It only takes a single push of a button to turn it on, and if you phone (or whatever you use to play music from) once before has been connected to the speaker, it does it again all by itself. There’s a very small chance for anyone to screw this up.

minus

  • I haven’t found anything negative about the speaker

overallscore10

gold

 

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 1043 gange
Log ind for at skrive en kommentar.