Torsdag, 11 februar 2016 11:02

Creative Outlier - Et ultralet headset til den aktive bruger

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

I Januar kunne vi fortælle jer, at Creative lancerede et nyt headset, nemlig Creative Outlier, et utrolig let headset ideelt til den aktive livsstil. Vi har nu fået lov til at teste det, så lad os se hvad det kan.

creative outlier 2

 

creative labs logo

Creative er førende inden for digitale underholdningsprodukter. Grundlagt i Singapore i 1981, startede Creative med den vision, at multimedier ville revolutionere den måde hvorpå folk interagerer med deres pc'er. Kendt for deres Sound Blaster-lydkort og for lanceringen af multimedia revolutionen, leverer Creative nu digital underholdning med de nyeste og avancerede audio løsninger, premium trådløse højttalere, højtydende øretelefoner og bærbare medieenheder. Virksomhedens innovative hardware, teknologi, applikationer og services gør det muligt for forbrugerne at opleve digital underholdning i høj kvalitet - når som helst, hvor som helst.


Specifikationer

Produkt 
Produktnavn Outlier
Producenter Creative
Produkt egenskaber 
Type Headset
Design On-Ear
Ledning Rækkevidde 1.2 m
Funktioner Volume kontrol, Svar Knap
Strømkilde 
Spilletid 8/10 timer
Genopladelige batterier Ja
Lyd 
Frekvens 20-22000 Hz
Impedans (Hovedtelefon) 24 ohm
Tilslutninger 
Trådløs Ja
Trådløs Teknologi Bluetooth
Trådløs rækkevidde 10 m
Computertilslutning USB
Plug Size 3.5
Størrelse 
Vægt 93 g

Design & Features

Som i kan læse i føromtalte nyhed, er dette ikke bare et helt almindeligt headset. Ud over at være et helt utroligt let bluetooth headset, har det en række funktioner som gør det helt specielt. Du kan foretage håndfri opkald, du kan tracke din løbetur og du kan få oplæst dine tekstbeskeder. Herudover er der en lille ekstra "gave" fra Creative, du kan nemlig vælge imellem 6 forskellige silikoneringe til kopperne, og derved style det alt efter tøj, dag, humør eller en helt fjerde ting. Det er altså et lille headset, men boostet til bristepunktet med fede funktioner.

IMG 3323IMG 3324IMG 3325

Som altid, kigger vi på pakkens indhold:

  • Creative Outlier Headset
  • Mikro USB kabel
  • 3,5 AUX-ind kabel
  • Brugsanvisning

Da jeg lige fik headsettet må jeg indrømme, at indpakningen gav mig lidt et "discount" indtryk. Det ser en smule tamt ud sådan når man lige kigger på plastikindpakningen, men det indtryk bliver skudt til skamme i det samme øjeblik man åbner pakken, og afprøver produktet. Som lovet, så er det et meget let headset, men alligevel virker det ret stabilt, da det er helt vildt fleksibelt. På Creative's hjemmeside kan man se en kort film, hvor fleksibiliteten bliver demonstreret. Jeg var først en smule skeptisk, da rammen jo er af plast, men en gummipude af en art gør, at du kan vride og bøje headsettet så meget du vil, uden at det hverken knækker eller går ud af formen. Dét er fedt! Ørekopperne er meget behagelige at have på. De er fremstillet med en god tyk pude, overtrukket med et læderagtigt stof, som er dejlig blødt, og ikke lukker ørerne inde på den der klamme måde.

IMG 3326IMG 3327IMG 3328

Som billederne viser, kan du skifte silikoneringene på ørekopperne at efter hvad du lige føler for den pågældende dag. Ringene "rulles" af koppen, og udskiftes nemt ved at trække en ny over koppen. De er formet med en rille inderst, så de nemt sætter sig på plads, og ikke lige pludselig glider fri. Ringene er hurtige at gøre rene, og udover et fedt og alsidigt look, har de også den funktion at de "lukker" ind til selv koppen, så der ikke kommer vand eller skidt ind i mekanikken.

Formen på headsettet er lidt specielt. Jeg er vandt til, at når jeg har købt headset til hverdagsbrug, har de været med "klassiske" ørekopper om man vil, hvor de har en lige ramme, og ensformede kopper. Derfor har jeg aldrig rigtig haft følelsen af at de sad ordentligt til, samtidig med at jeg følte de kunne sidde lidt usikkert på hovedet - altså ikke nogle jeg ville løbetræne med. Men her har Creative så valgt at forme headsettet efter hovedet. Det vil sige at du kan kun vende dem en vej, så venstre kop SKAL være på venstre øre, og ligeledes højre. Herved får man altså en bedre pasform, som sidder ordentligt på både hoved og ører, og som en praktisk ting har du altid knapperne på den samme side.

IMG 3329IMG 3330IMG 3331IMG 3334

Funktionerne på headsettet, er som nævnt, talrige. Men det betyder ikke at headsettet er indviklet at bruge, og uoverskueligt at sætte sig ind i. Der er ganske få knapper, og de sidder ergonomisk godt på headsettet.

Alle knapper sidder på højre side, hvor venstre side kun er udstyret med aux-indgang.

Højreside ses på sidste billede ovenfor. Øverst sidder "frem" og "tilbage" knapperne. Under disser er microSD-kort læseren, som kan bruges når "microSD Audio" er slået til. Under dette finder vi volume-knapperne. Nederst har vi micro USB indgangen. Det er både her du oplader dit headset, men også her du kan tilslutte til computer, og afspille derfra. Går vi opad på den anden side af koppen ser vi mikrofonen, og over den sidder tilslutningsmulighederne, hvor du vælger imellem "microSD", "Bluetooth" eller "USB-Audio". Du har altså 4 tilslutningsmuligheder, da du jo også har aux-indgangen på venstre kop.

På ydersiden af begge kopper står Creative logoet skrevet. På højre kop er der yderligere 3 ting at se. Øverst er One touch Bluetooth tilslutningen via NFC med trådløs stemmebesked app - omformuleret kan du altså, hvis du har en NFC enhed, parre dit outlier headset med den. Under logoet sidder en lille LED-indikator, der blinker blå når headsettet er tilsluttet, og grøn når det søger efter enhed. Til sidst har vi en knap nederst. Den har flere funktioner: Først er det "pause" og "play". Herudover er det også denne der gør det muligt for dig at besvare opkald. Du trykker en enkelt gang når du skal besvarer, og trykker igen når du vil slutte opkaldet. Og det fungerer rigtig godt. Lyden er super fin, og personen i modsatte ende kan også tydeligt høre dig. Det er sq ret fedt synes jeg!

Til sidst vil jeg lige omtale batteriet. Creative lover op til 10 timer, og det har faktisk passet godt synes jeg. 10 timer er selvfølgelig ikke alverden, men for et headset af denne størrelse synes jeg det er mere end nok. Og når vi så tager med, at en opladningen kun tager 2 timer, og at du kan bruge headsettet imens det oplader, så synes jeg at det er et rigtig fint batteri.


Test & Resultat

Når jeg tester et headset ser jeg på flere ting:

Først er der selve det fysiske i form af materialer, størrelse, justering, holdbarhed og komfort. Og her scorer headsettet topkarakter. Det er så fleksibelt som der loves, det er meget justerbart, og kan passe til det fleste tror jeg. Justeringen er også så "hård" at den ikke hopper ud af hakket ved lidt rystelser. Headsettet har en super lækker pasform. Det sidder fast når det er i brug, det generer ikke, og det er så let at man faktisk kan glemme at man har det på - til trods for at man har musik i ørerne.

Tilslutningen skal for mig være simpel, hurtig og ligetil. Og det må man sige at den er her. Som så mange andre Bluetooth-enheder trykker man på tilslutning, man finder enheden på sin telefon, og så har du lyd. Det er super nemt. Og når det først er parret med din telefon, tilslutter den super hurtigt. Lækkert Creative. Det skal være nemt og hurtigt, og det er det her.

Til sidst har lyden, som jo er det vigtigste. Vi har alle forskellige referencer i form at hvordan vi synes en lyd skal være, derfor er det altid en meget individuel ting at teste et headset. Men for mig har det været en fornøjelse at bruge headsettet. Lyden er rigtig fin og har en god klang. Den er hverken for lys eller for mørk til mig, men det betyder ikke at det lyder fladt. Jeg har først både klassisk musik, pop musik og rap, og jeg har ikke oplevet nogle numre, hvor jeg synes at kvaliteten er blevet forringet. Lyden falder rigtig godt og du får ikke sprunget ørerne. Du får alle instrumenter og facetter med. Ja kort sagt, så er det bare et super headset, hvor lyden ikke bliver forvrænget, flad eller på anden måde ødelagt.


Konklusion

Jeg sidder her og tænker på gode og dårlige ting at nævne, men jeg synes kun jeg kan komme på gode ting. Jeg er vild med dette headset, og har længe ledt efter et headset der både kunne bruges i flere timer i træk i et tog eller en bus, et headset der kan bruges når jeg træner og et der i almindelighed hurtigt kan tages med, uden at skulle fylde for meget. Disse kriterier er opfyldt, uden at der er gået på kompromis med hverken materialer, udseende, komfort eller lyd. Og det tager jeg hatten af for, det er virkelig et gennemtænkt og gennemført headset vi her har med at gøre. Det eneste jeg kan sætte en finger på er, når jeg bruger det udenfor, så skal der ikke alverdens vind til for at kopperne larmer. Det har selvfølgelig noget med vindretning og hastighed (her er der ingen fare for mig), men for cyklister tror jeg ikke dette er helt optimalt, medmindre man har en hue ud over. Med alt dette vil jeg slutte af på en 9'er, med pil op ad. Det er et headset jeg varmt kan anbefale!

plus

  • Fleksibel og holdbar
    Materialerne er lavet så headsettet er helt utrolig fleksibelt, som også giver dem den holdbarhed som jeg er vild med.
  • Lækker lyd
    Som nævnt, er lyd en individuel ting. Men jeg synes virkelig de har ramt det rigtige punkt hvor både instrumenter og sang er rent.
  • 4 tilslutningsmuligheder
    Ikke bare 1 eller 2, men hele 4 tilslutningsmuligheder giver dig virkelig gode muligheder for at kunne bruge det, hvad enten du er uden mere batteri eller bluetooth.
  • God pasform og dejlig komfortabel
    Headsettet er så behageligt og let at have på, at man helt kan glemme at man har det på. Intet klemmer eller trykker, det er bare super lækkert!
  • Design
    Det er en ret cool lille detalje de har lavet, med at man kan skifte silikoneringene ud, alt efter hvilken farve man har lyst til at have på.
  • 10 timers brug pr. opladning
    10 timers brug er helt fint for sådan et headset synes jeg. Og i og med at en opladning kun tager 2 timer, så er der ikke noget at komme efter.

minus

  • Larmer en del udenfor
    Da jeg skulle teste headsettet, gjorde jeg det blandt andet under gå- og løbeture, og der skal desværre ikke meget vind til, før det larmer helt vildt, og faktisk næsten bliver ubehageligt.

overallscore9

silver

 


Conclusion

I'm sitting here, thinking about good and bad things to mention, but I can only get on the good things. I love this headset, and has long been looking for a headset that both could be used for several hours at times in a train or a bus, a headset that can be used when I train and a generally quickly can be taken along without taking up too much space. These criterias are met without compromising with neither materials, design, comfort or audio. And hats off to them, it is a well thought and comprehensive headset we are dealing with here. The only thing I can put a finger on is when I use it outdoors, where there doesn't has to be too much wind for the cups to get noisy. It obviously has something to do with wind direction and speed (no danger for me), but for cyclists I don't think this is quite optimal, unless they has a hat outside of it. With all this I round up with a score of 9+. It's a headset I can highly recommend!

plus

  • Flexible and wear-resistant
    The materials is made so the headset is incredible flexible, and at the same time makes them wear-resistant.
  • Great sound
    As mentioned, sound is individual. But I really think they hit it just right where both instruments and song is clean.
  • 4 options of connection
    Not just 1 or 2, but 4 ways to connect really gives you great opportunity to use it, whether you ran out of battery or don't have bluetooh available.
  • Good fit and very comfortable
    The headset is so comfortable and light to wear, that you actually seems to forget that your wearing is. No pressure or pinching, that's really great!
  • Design
    it's a really cool little detail they made, with the changeable silicone rings, so you can change color after your mood.
  • 10 hours usage pr. charging
    10 hours of usage is fine for a headset like this, in my opinion. And given that a charging only takes about 2 hours, there's really nothing to come for.

minus

  • Makes some noise when outdoors
    When I had to test the headset, amongst things, I went for walks and jogs, and unfortunately it doesn't take too much wind before it makes some noise, and almost gets unpleasant.

 

overallscore9

silver

 

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 395 gange
Log ind for at skrive en kommentar.