Fredag, 01 maj 2015 09:26

Guide til at gøre Windows 8 en hel del bedre og nemmere

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)

Er du træt af ikke at Windows 8 ikke booter direkte til dit skrivebord, vil du slippe for at skulle logge ind hver gang, og er du irriteret over placering af luk-knappen, så er her 3 gode tips til hvordan du får det bedste ud af Windows 8.

guide windows8 nemmere og bedre

Siden Microsoft udgav Windows 8, har Windows 8 fået en ordentlig overhaling, både visuelt og ydelses-mæssigt, men det er ikke alle der har helt nemt ved at forene sig med Windows 8.

Det er til dels fordi Microsoft har ændret på forskellige funktioner, i forhold til Windows 7, men heldigvis er der mulighed for at ændre på dette, så du kan gøre brug af dine gamle rutiner fra Windows 7, i Windows 8.

Det eneste det såmænd kræver, er at du får justeret Windows 8 til, de helt rigtige steder. Så i denne guide, vil vi komme nærmere ind på 3 forskellige metoder, til at fikse de mest irriterende funktioner ved Windows 8.

I Windows 8, har Microsoft sørget for at koble styresystemet sammen med ens Live ID, som ligeledes bruges i forbindelse med Skype. Så når du installerer Windows 8 for første gang, er dit Live ID uhyre vigtigt, da du fremover skal bruge dette for at kunne logge ind.

Men hvem gider at skulle bøvle med at logge ind, hver gang man har genstartet eller ens computer har været slukket? Dette gør sig især gældende hvis du er tidligerer bruger af Windows 7, hvor man ikke just var vant til at skulle oplyse sit kodeord konstant.


Tøv ikke, løsningen er nær

Løsningen på dette problem er ret så simpel, idet at man faktisk har muligheden for at slå logind funktionen fra i Windows 8.

For at gøre dette, skal du trykke på "Windows-tasten" og "R" på samme tid, som åbner op for menuen "Kør". I menuen "Kør" skriver du "netplwiz" (uden ""), efterfulgt af et tryk på knappen "Enter". Nu vil du blive sendt videre til menuen "Brugerkonti". Her vil der være et flueben i boksen udfor "Brugere skal angive brugernavn og adgangskode for at bruge computeren", dette flueben skal du fjerne, efterfulgt at et klik på knappen "OK", og nu er det faktisk allersidste gang at du vil blive bedt om at indtaste din kode, og du skulle fra næste genstart af din computer, ikke længere blive bedt om at logge ind.

Af sikkerhedsmæssige årsager vil dine personlige data forsat være sikret med en kode, i tilfælde af at din computer skulle risikere at blive stjålet, og ligeledes er disse data sikret, hvis nysgerrige personer, skulle finde på at forsøge at få adgang til din computer.


Nedlukning af computer

I forhold til Windows 7, er det i Windows 8 blevet en smule sværere at lukke ned for sin computer. Tankerne bag denne idé, kunne være at de fleste bærbare computere har en lang batterilevetid, og oftest går i standby-mode, hvorfor denne funktion ikke længere er så vigtig.

Men stationære computer og/eller tablets med Windows 8, skal jo til tider genstartes eller slukkes. Hvilket i alt kræver 4 tryk på skærmen eller 4 klik med musen, hvilket jo på ingen måder er ret brugervenligt, og i forhold til Windows 7, er det hele 2 klik/tryk mere.

Men igen, nu fortæller vi dig måden hvorpå du kan slippe for alle disse mange klik/tryk, da det rent faktisk er forrygende nemt at opsætte en decideret sluk-knap i Windows 8.

Ude på dit skrivebord skal du højre-klikke på din mus, vælg punktet "Ny" og klik på punktet "Genvej". Her indtaster du følgende "shutdown /s /t 0" (uden ""), efterfulgt af et klik/tryk på "Næste". Husk at det sidste er et nul, og ikke et O.

Nu skal du angive et navn til genvejen, som eventuelt kunne være "Luk computeren", og efterfølgende vil denne genvej blive placeret på dit skrivebord. Nu har vi så muligheden for at ændre selve genvejens ikon, og dette gøres ved at du højre-klikker på genvejen, og vælger punktet "Egenskaber".

Inde i vinduet "Egenskaber" skal du klikke på knappen "Skift ikon", hvor du har muligheden for at vælge imellem en lang række ikoner, heriblandt et ikon der ligner en sluk-knap. Du er dog selv herre over hvilket ikon du ønsker at gøre brug af. Du kan desuden vælge at højre-klikke på genvejen endnu engang, og trykke på punktet "Fastgør til Start". Dette vil yderligere fastgøre genvejen i Modern UI-interfacet, tidligere kaldt Metro.


Bliv sendt direkte til dit skrivebord

En af de største ændringer i Windows 8, i forhold til Windows 7, er at styresystemet ikke længere hopper direkte ind til dit skrivebord, men i stedet bliver du mødt af Modern UI-interfacet, tidligere kaldt Metro.

Mange, heriblandt mig selv, har haft utrolig svær ved at vænne sig til netop dette, men bare rolig, det er nemlig slet ikke så svært, at få ændret på dette. Hvis ikke du føler dig tryg ved at gøre dette selv, findes der massevis af apps i Microsoft Store, som på samme måde, afhjælper dette problem. Men det er på ingen måder nødvendigt at downloade et app, for at få styr på dette.

I dit søgefelt i Windows 8, som er placeret i menuen i højre side, skriver du "Planlæg opgaver", efterfulgt at et klik/tryk på "Indstillinger", nu vil du blive sendt direkte videre til et vindue for programmet "Opgavestyring". Her vælger du "Opret opgave", og efterfølgende indtaster du det ønskede navn på opgaven. I bunden af denne menu, skal du huske at vælge konfigurer for "Windows 8", efterfulgt at et klik/tryk på knappen "OK".

Nu skal du klikke på fanebladet "Udløsere", og her klikker du på "Vælg ny", i den følgende popup-menu vil du i toppen finde en tekst hvor der står "Start opgaven", udfor denne tekst vælger du punktet "Ved logon", efterfulgt af et klik/tryk på knappen "OK".

Nu skal du vælge fanebladet "Handlinger", efterfulgt at et klik på knappen "Ny". Her trykker du på knappen "Gennemse" og finder frem til lokationen "C:\Windows\explorer.exe", og trykker på knappen "OK". Bruger du en bærbar computer, skal du vælge fanebladet "Betingelser", og under punktet "Strømstyring" skal du fjerne det flueben der er i punktet "Start kun opgaven, hvis computeren er tilsluttet vekselstrøm".

Nu skulle du gerne have opsat Windows 8 til at sende dig direkte videre til dit skrivebord. Næste gang du starter din computer, vil du kort se Modern UI-interfacet, inden du bliver sendt videre til dit skrivebord. Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at gøre brug af denne funktion, er det selvfølgelig muligt at slette denne.

Vælg "Planlæg Opgaver", efterfulgt at et klik/tryk på "Opgavestyring" i venstre side, og markér derefter den handling du tidligere har oprettet, og efterfølgende kan du i højre side klikke/trykke på punktet "Slet".

Oplever du problemer, eller har du brug for yderligere forklaring eller hjælp, så smid os en besked i kommentarfeltet herunder. :)

 

Du kan følge os på Twitter, tilføje os til din cirkel på Google+ eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de nyeste nyheder og anmeldelser.

Læst 603 gange
Log ind for at skrive en kommentar.