Torsdag, 21 januar 2016 12:49

Logitech G29 - Bringer realisme til dine racingspil

Hjælps os med at forbedre vores artikler, ved at bedømme dem.
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Logitech er velkendt for at producere oplevelser i særklasse når det kommer til rat. Deres tidligere modeller G25 og G27 har begge domineret markedet, og nu er det tid til at opfriske det velkendte design. Jeg har fået fornøjelsen, og tro mig, det har været en fornøjelse, af at kigge på deres nyeste G29 rat. Spoiler alert: Jeg kommer aldrig til at kunne spille bilspil med et tastatur igen.

logitech g29 start

 logitech nyt logo

Logitech designer computertilbehør med vægt på innovation og kvalitet, så brugerne får en bedre oplevelse i den digitale verden. Vi begyndte med mus i 1981. Dengang var mus en ny og mere intuitiv måde at interagere med computeren på. Vi blev verdens førende producent af computermus og har siden fornyet musen en halv snes gange, så den svarer til de nye behov der er opstået i takt med udviklingen af den personlige og siden den bærbare computer. Siden begyndelsen har vi udvidet repertoiret af computertilbehør med en lang række ting der udgør 'den sidste centimeter' mellem brugeren og computeren, spillekonsollen, hjemmebiografen eller det digitale musikanlæg. Logitech's produkter sælges i stort set hele verden, og vores ledende position mht. innovation omfatter en lang række tilbehør, både med og uden ledning. Hovedvægten ligger på udstyr som bruges til navigation, spil, internetkommunikation og til at kontrollere musik i digitalformat og hjemmebiografen.


 Specifikationer

Delnummer 941,00
Garantioplysninger 2 års begrænset hardwaregaranti
Systemkrav Konsol  PlayStation®4 og PlayStation®3
USB-port med egen strømforsyning
Systemkrav PC  Windows® 8.1, Windows 8 eller Windows 7
USB-port med egen strømforsyning
Internetforbindelse og 150 MB ledig plads på harddisken (til valgfri overførsel af software)
Kassens indhold    Rat
Pedaler
Strømadapter
Brugervejledning
Fysiske specifikationer 
Rat    Højde: 270 mm (10,63 in)
Bredde: 260 mm (10,24 in)
Længde: 278 mm (10,94 in)
Vægt uden ledninger: 2,25 kg (4,96 lb)
Pedal    Højde: 167 mm (6,57 in)
Bredde: 428,5 mm (16,87 in)
Dybde: 311 mm (12,24 in)
Vægt uden ledninger: 3,1 kg (6,83 lb)
Tekniske specifikationer 
Understøttelse af software (ved lancering): Logitech Gaming Software 
Tilslutningstype: USB 
USB VID_PID: 046D_C24F (pc-tilstand) 
USB-protokol: USB 2.0 
USB-hastighed: fuld hastighed 
Indikatorlamper (LED): Ja 
Rat    Drejning: 900 grader fra det ene yderpunkt til det andet
Styringssensor med hall-effect
To motorer som producerer force-feedback
Beskyttelse mod overophedning
Pedaler    Ikke-lineær bremsepedal
Patenteret system til sikring af pedalenheden på gulvtæpper
Skridsikker hælstøtte
Kalibrerer selv
Materialer 
Hjuleger anodiseret aluminium
Rattets overflade Håndsyet læder
Rataksel Stål
Omskiftere Børstet rustfrit stål
Monteringsspænder Nylon med glasfyld
Pedalramme og -arme Koldrullet stål
Pedaler Børstet rustfrit stål
Stempelmanchetter Delkrystaliseret termoplast (POM)

Video


Logitech G29 Design & Features

Pakkens indhold:

  • Logitech g29 rat
  • Pedalsæt
  • Strømforsyning
  • Brugervejledning

G29 er mere en videreudvikling af det efterhånden aldrende G27 rat, end det er et helt nyt produkt. Det underliggende design og mekanikken, er næsten det samme, forbedringerne er sket primært i layoutet af knapperne og det visuelle design. Det hele er blevet, skal vi sige, mere moderne, og det er en god ting. G29 fungerer på PlayStation 3, PlayStation 4, og PC. Hvis man har en Xbox One, så har Logitech også deres G920 rat, som fungerer på Xbox One og PC, og som vi også har testet her.
Som altid starter vi lige med et kig på produktets ydre.

Logitech g29 5Logitech g29 24Logitech g29 2Logitech g29 13

Set fra fronten, er det tydeligt at se den udvikling der er sket siden sidste generation. Layout og konstruktion på selve rattet er en del anderledes. Knappernes layout er ændret en del, og alle som har håndteret en PlayStation 4 kontroller vil sikkert kunne genkende en god del af knapperne, som vi tager et nærmere kig på om lidt. I centrum af rattet ses et PlayStation logo. På bagsiden er der dog ikke sket så meget. Basen er identisk med de ældre modeller fra G25 og G27. Rattet har 900 graders rotation, hvilket vil sige én og en kvart omgang til hver side, og det er en stor fordel over mange billigere rat på markedet, som ofte kun har 360 graders rotation, og mange gange endnu mindre.

Logitech g29 7Logitech g29 8Logitech g29 12Logitech g29 14

Montering af rattet kan foregå på et par forskellige måder. For let og hurtig montering, kan man anvende de indbyggede klemmer, som skrues op mod undersiden af en bordplade ved hjælp af fingerskruerne på toppen af basen. Der er ingen begrænsning på hvor tynd bordpladen kan være, da der medfølger et par afstandsstykker til brug med helt tynde plader. Det er dog vigtigt at sige, at max tykkelsen på bordpladen er 5cm, så hvis du har en tyk bordplade, så mål lige efter engang inden du bestiller rattet. En alternativ måde at montere rattet på, er ved hjælp af skruehullerne i bunden af basen. Disse er nyttige hvis man vil montere rattet på eksempelvis en stander, eller et racing cockpit. På undersiden ses også tilslutningerne til kablerne, samt lidt cable-management muligheder, så man kan afpasse længden på kablerne efter behov.

Logitech g29 36Logitech g29 35Logitech g29 34Logitech g29 26

Det er blevet tid til at tage et nærmere kig på knappernes layout, og som nævnt tidligere, så ligner det i det store hele det layout man kan finde på en PlayStation 4 kontroller. Vi har på venstre side piletasterne, på højre side de traditionelle PlayStation knapper, og under disse har vi L1 og L2 på venstre side, og R1 og R2 på højre side. Disse ville på en PlayStation kontroller være skulderknapperne. Længere nede endnu finder vi en Share knap, en Option knap, og en PS Home knap. Dette er også meget lig det man kan finde på en PlayStation kontroller. Til venstre for disse ses en plus og en minus knap, og til højre for, en return knap og en drejeknap med trin. Bag på rattet er der et sæt paddleshiftere, og endelig har vi på toppen en kontakt, hvor man kan skifte, om rattet skal være i PS3, eller PS4 tilstand. For brug på PC, skal rattet stå i PS4 tilstand. Dette er væsentligt flere knapper end man kan finde på forgængerne, men det kommer med en pris, for der er nemlig slet ingen ekstra knapper på H-skifteren længere, men mere om dette senere.

Logitech g29 15Logitech g29 16Logitech g29 18Logitech g29 22

Pedalsættet består af en bremsepedal, en koblingspedal, og en speederpedal, alle 3 er i metal. Den relativt tunge base er konstrueret i plastik, men grundet vægten og stabiliteten så tænker jeg, at der er en metalramme skjult i basen. Det er muligt at justere pedalerne sidevejs, ved at løsne de to skruer, som holder pedalen fast på armen. Pedalerne har 3 positioner i sidevejs-indstilling, og det er en rigtig stor hjælp hvis man, som jeg, har nogle ordentlige plader at trampe ned med. Jeg vil også nævne, at bremsepedalen har indbygget modstand, for at give den en mere realistisk følelse. Dette er også noget, som ikke var at finde på de forgangne modeller, og det er med til at give en større indlevelse.

Logitech g29 19Logitech g29 20Logitech g29 21

På undersiden af basen til pedalerne findes et tandsystem, som kan hjælpe med at holde rattet fast på gulvtæppe, så det ikke skrider tilbage når man trykker på pedalerne. Tro mig når jeg siger, at det er nødvendigt, især med den relativt hårde bremsepedal. Ligesom på rattet er der på undersiden af basen skruehuller til montering, hvis man vil fastspænde pedalerne til et playseat, eller en stander.

Driving Force Shifter Design & Features

Logitech har i denne omgang valgt ikke at inkludere et manuelt gearskifte med deres rat, og jeg kan på en måde godt forstå dem. Hvis formålet er at anvende rattet til racing spil, så vil de fleste biler, set fra et realistisk standpunkt, drage nytte af paddle skifterne, som er indbygget i rattet, og så giver det ikke så meget mening for Logitech at gøre omkostningerne, og sikkert også slutprisen, større, ved at inkludere skifteren med rattet. Ikke desto mindre er vi nogen, som vælger at bruge rattet til mere simulator-orienterede spil, og hvis dette er tilfældet, så er skifteren et must-have, så lad os lige tage et lynhurtigt kig på denne også.

Logitech g29 6Logitech g29 11Logitech g29 37

Driving Force Shifteren er en H skifter med 6 gear, plus bakgear, den er konstrueret i plastik, men den virker robust nok. Den spændes fast til en bordplade med klemmer, ligesom rattet, men her er der også en stor plastskrue på undersiden, som hjælper med stabiliteten. På skifteren skal man være opmærksom på, at bordpladen skal være tykkere end 1cm, og ikke tykkere end 5cm. Har man en bordplade som er for tynd, kan man dog afhjælpe problemet ved selv at lave et lille mellemstykke i træ, til at lægge mellem klemmerne og bordpladen.
Som tidligere nævnt, er der ingen knapper på denne skifter overhovedet, så i modsætning til G25 og G27, så sidder alle knapperne nu på selve rattet. Jeg synes det er lidt synd, det kan være meget praktisk at have en håndfuld knapper ved gearstangen også.
For god ordens skyld, så vil jeg også lige drive pointen hjem, skifteren følger ikke med til rattet, men skal købes separat. Det er altså en betydelig merudgift, hvis man vil have det komplette sæt. Jeg kan dog oplyse om, at skifteren fra et G27 rent faktisk virker på G29, hvis man vælger at opgradere sit gamle rat. Man skal dog vide, at de ekstra knapper på G27 skifteren ikke fungerer, hvis man bruger den på G29. Det lykkes mig ikke at finde et G25 jeg kunne låne til sammenligning, så jeg kan ikke bekræfte om denne skifter også fungerer på G29.

Software

G29 benytter sig af Logitech's Gaming Software, som giver dig mulighed for at konfigurere rattet på flere forskellige måder.

logigaming1logigaming2logigaming3logigaming4

Softwaren er utrolig brugervenlig, og lige til at gå til. Derfor vil jeg heller ikke bruge en hel masse tid på det her. Man kan konfigurere separate profiler til alle sine spil, herunder hvilke funktioner knapperne på rattet skal have, hvilke funktioner skifteren skal have, og hvilke funktioner pedalerne skal have. Man kan ligeledes under indstillinger finde en række muligheder, bl.a. hvor mange graders rotation rattet skal have. Dette kan være en god ting, hvis man kører formel 1 spil, hvor bilerne i virkeligheden ikke har så stor rotation på rattet. Når man ændrer rotationen, så bruger rattet force feedback'en til at give illusionen, at rattet møder et fast stop efter den rotation man har valgt.

G27 vs. G29 - Bør du opgradere?

En del af læserne har sikkert allerede et G27 rat, og måske overvejer i nu om det er værd at opgradere. Jeg var så heldig, at jeg havde mulighed for at låne et G27 rat fra en kammerat, så jeg synes vi skal tage et hurtigt kig på dem side om side.

Logitech g29 27Logitech g29 28Logitech g29 30Logitech g29 29

Jeg har været en smule inde på forskellene tidligere, og som jeg også sagde dér, så er ligger de største forskelle på de 2 rat i det visuelle design, og i knappernes layout. G29 rattet har i det store hele et par knapper mere end G27, til gengæld sidder alle knapperne på selve rattet, hvor de på G27 sidder både på rattet, og på H-skifteren. G29 er mere moderne at se på, og det ser på en eller anden måde mere imponerende ud end sin ældre bror. Pedalerne er bedre på G29, i kraft af at der nu er modstand i bremsepedalen, og dette er en funktion, som mangler på den ældre model. G29 bruger ligeledes en nyere version af Logitech's Gaming Software, som har bedre funktionalitet, og som også er en del pænere i sit design.
Når det kommer til brugeroplevelsen under spil, så er der ikke ret stor forskel. Faktisk så lidt, at jeg vil kalde oplevelsen for identisk. Som jeg også nævnte tidligere, så er de 2 rat internt mere eller mindre ens konstrueret, basen og monteringssystemet er også det samme. Hvis du har et G27 rat, og hvis du er tilfreds med dette, så ser jeg ingen grund til at opgradere til G29 på nuværende tidspunkt. Hvis til gengæld du ikke har et rat i forvejen, eller hvis du kun har et af de helt billige, så er G29 et oplagt valg, især med de nylige fald i prisen.


Test & Resultat

PlayStation 4

Noget man skal være opmærksom på, hvis man køber dette rat til sin PlayStation 4 er, at listen over kompatible spil er ret begrænset i øjeblikket. Listen kan ses her, under fanen specifikationer. Jeg havde kun mulighed for at teste rattet på min PlayStation 4 med spillet Driveclub. Når det er sagt, så virker det også fint, konsollen registrerer rattet med det samme, og der er minimal konfigurering i det pågældende spil. Jeg oplevede, at mit lette discount sofabord ikke var tilstrækkeligt til at tøjle rattet under brug. Sofabordet hoppede simpelthen rundt på gulvet i takt med kraften fra rattets force feedback motorer. Misforstå mig ikke, dette er en god ting! Force feedback'en i G29 er kraftig nok til at gøre dig træt i dine arme efter en længere gaming session. Heldigvis kan man i de fleste spil skrue ned for styrken på rattets force feedback. Jeg vil dog anbefale at investere i en god stander til rattet, hvis man vil bruge det foran sit TV. Både for at give et mere solidt fundament, men også for at give en bedre siddestilling, end hvad et sofabord kan tilbyde.

PC

Kompatibiliteten på PC er en hel del bedre. Jeg har hørt rapporter om folk der har oplevet, at rattet ikke virkede med ældre spil, så det er noget jeg vil gøre opmærksom på, men, ud fra mine egne tests, så har rattet fungeret perfekt i alle tilfælde, dog med lidt påkrævet konfiguration i nogle spil.

Project Cars

Dette spil var Plug & Play, rattet virkede med det samme uden noget behov for konfiguration. Dette er også en kompatibel PlayStation 4 titel. Det er i øvrigt også en titel, hvor rattets 2 force feedback motorer virkelig giver dig sved på panden. Det kan for en begynder være praktisk taget umuligt at holde de hurtigere biler på banen, hvis man vælger at køre uden driving assists, og hvis man har force feedback'en skruet helt op. Jeg kan til gengæld garantere, at det er kanon god underholdning, og når først man har mestret kunsten at bruge rat til dette spil, så er der virkelig intet som denne oplevelse.

Next Car Game: Wreckfest

Hvis nogen af jer kan huske den gode gamle grå PlayStation, i ved, den første af slagsen, så er der gode chancer for at i også kan huske spillet "Destruction Derby". Wreckfest er næsten en re-incarnation af dette spil. Følelsen og gameplayet er næsten identisk, og det er knaldgod underholdning. Grunden til at jeg har valgt, at tage dette spil med i mine skriblerier er, at dette spil har noget af det bedste og mest realistiske force feedback jeg har oplevet. Det er her muligt, at mærke præcist hvornår bilens hjul slipper sit greb af asfalten eller gruset, og når man kombinerer det med måden bilen reagerer på, så kan man endda opfange præcist hvilke(t) hjul det er der begynder at skride, og derfra kan man korrigere lynhurtigt, takket være rattet. Helt igennem fantastisk måde at spille på. Så synes jeg også det er imponerende, at et spil som stadig er i pre-alpha allerede kan genkende G29 rattet. Hertil følger også en advarsel. Eftersom spillet er i pre-alpha, så kommer der jævnligt opdateringer, og derfor kan oplevelsen nå at ændre sig mange gange, hvis du først læser dette engang ude i fremtiden.

Trackmania 2 Stadium

Dette er et lynhurtigt online time trial racing spil, som foregår på nogle temmelig akrobatiske baner, skabt af spillets mest kreative brugere. Det kræver lynhurtige reflekser, hvis man skal klare sig godt. Jeg fandt at G29 rattet, efter en smule konfiguration, hjalp mig til at forbedre mine tider en hel del, og det gjorde også spillet en del mindre stressende. Trackmania er desuden også et godt eksempel på en titel, hvor det kan være en god idé at skrue rattets rotationsgrader ned.

Euro Truck Simulator 2 / American Truck Simulator

Rat og pedaler er simpelthen et must til disse spil, og et rat med en stor rotation er også en nødvendighed. Her skal man simpelthen også bruge en H-skifter. Når disse krav er mødt, så forandrer dette spil sig til en oplevelse i særklasse. Siden jeg har haft dette rat hjemme til test, så er truck simulator spillene simpelthen blevet en tidsrøver af kaliber. G29 rattet gør sig rigtig godt til disse spil, men man er simpelthen nødt til at investere i Driving Force H-skifteren, for at få den fulde og bedste oplevelse. Jeg har selv kørt lastbil i virkeligheden, og det har sikkert indflydelse på, at jeg simpelthen elsker disse spil, det der er imponerende er, at Logitech G29, i disse spil, kan levere en oplevelse, som rent faktisk tilnærmelsesvis minder om "the real thing".

Spintires

Nu er vi ude i en relativ ukendt titel. Dette er en simulator type spil, hvor man transporterer træstammer inde i en skov, hvor man skal komme igennem dybe mudderpøle, floder, og generelt uigennemtrængelig terræn. Det er sjovt sammen med et par venner, når man spiller med tastatur og mus, men når man spiller med rat, så bliver det til et helt andet bæst. Den kontrol man opnår med rat, pedaler og H-skifter gør opgaven helt anderledes, og meget, meget sjovere. Det er noget man skal prøve, for at kunne forstå det. Min pointe er egentlig også mere, at selv en ret ukendt indie-titel kan genkende rattet, og arbejde med det uden større besvær.


Konklusion

Så er det tid til at lade hammeren falde. Grundet vores nye score system giver vi ikke længere produkterne en score fra 1-10. I stedet vil jeg forsøge at forklare, hvorfor jeg vil anbefale, eller ikke vil anbefale dette produkt, alt efter hvad der nu måtte være tilfældet, ud fra de positiver og negativer jeg har oplevet mens jeg har haft produktet. Produkter som gør sig fortjent til det, kan endda være så heldig at modtage en award. Så, hvordan har Logitech G29 rattet klaret sig igennem? Jo....

Ind imellem får jeg et produkt igennem til test, som kan ændre min holdning til en given oplevelse. Logitech G29 har totalt forandret min tilgang til bilspil. Jeg vil aldrig kunne spille mine foretrukne racing og simulator spil med tastatur igen. Er G29 det bedste rat nogensinde? Nej. Men det bedste i sin klasse? Bedst til prisen? Det er i hvert fald en god kandidat til disse titler! Jeg har dog én ret væsentlig negativ pointe, og det er, at det håndsyede læder på min sample er utrolig dårligt og grimt syet. Så dårligt, at der nogle steder er store rynker og buler i læderet, og sågar sidder læderet løst et par steder. Jeg vælger dog at tro på, at min sample er ene om denne uheldige QC fejl. Stadig, det burde være fanget inden rattet blev pakket ned.
Force feedback'en er drevet af 2 motorer, som har direkte kontakt til rattets skaft gennem et tandhjul. Det betyder at der er en smule støj, som tandhjulene slår imod hinanden når force feecback'en aktiveres. Til gengæld er rattet generelt støjsvagt under normalt brug. Det er et ok kompromis, men jeg håber at Logitech i fremtidige rat, vil overveje et remdrevet force feedback system. Dette ville også afhjælpe den lille smule slør der er mellem tandhjulene, som man kan mærke når man drejer på rattet.
Jeg ville også ønske, at rattet havde været en lille smule større i diameter, for bedre komfort og mere realisme. Med det sagt, så ville det også mindske force feedback'ens effekt, og det ville derfor være nødvendigt med kraftigere motorer og tandhjul for at opnå samme effekt, så jeg kan godt forstå at Logitech har valgt et lidt mindre rat, for at kunne ramme et attraktivt prispunkt.

plus

  • Oplevelsen
    Logitech G29 giver dig en fantastisk oplevelse, hvis du er vant til at spille dine bilspil med kontroller eller tastatur. Den præcision og realisme du opnår med rattet, kan slet ikke sammenlignes.
  • Let at montere, kan tilpasses næsten alle overflader
    Det alsidige monteringssystem er super let og hurtigt at bruge, og monteringen er solid. De indbyggede skruehuller gør desuden at sættet kan monteres på en bred vifte af stande, playseats og øvrige overflader.
  • Moderne design
    Modsat det aldrene G27, så har G29 lettere ved at passe ind i et moderne gaming setup.
  • Masser af knapper
    Indeholder de fleste knapper man finder på en PlayStation kontroller, og så lige endnu flere, det betyder, at du ikke skal finde en knap på dit tastatur eller kontroller midt under et hektisk racerløb.
  • Force feedback
    Kraftig force feedback drevet af 2 motorer, er med til at gøre oplevelsen endnu mere realistisk.
  • 900 graders rotation
    En lækker detalje er rattets relativ store rotation, som gør rattet velegnet til f.eks simulatorer. 1080 grader næste gang, Logitech? Jeg håber.
  • Fuldt pedalsystem
    At have en koblingspedal, og en bremsepedal med modstand er med til at gøre oplevelsen endnu mere realistisk.

minus

  • H-skifter medfølger ikke
    Dette betyder en væsentlig merudgift for de af os, som har brug for H-skifteren til simulator spil
  • Ingen knapper på H-skifteren
    Alle knapperne er flyttet over på rattet, og selvom flere knapper på rattet ikke er nogen dårlig ting, så kunne jeg nu godt have brugt en håndfuld knapper på skifteren også.
  • Syningerne og fittingerne på læderet
    Det er muligt det kun er mig der har været uheldig med min sample, men jeg oplevede en temmelig tvivlsom kvalitet på disse områder
  • Virker ikke til alle spilplatforme
    Det er lidt pudsigt at Logitech ikke har valgt at gøre det samme rat kompatibelt med både PlayStation, Xbox, og PC. Hvis du vil være dækket ind på alle fronter, så er du nød til at investere i både G29, og G920.

Hvad lyder den endelige dom så på? Kan vi her på ElektronikTest anbefale Logitech's G29 rat? Ja. Ja, det kan vi.

editors choice award

 

Jeg har valgt at give G29 en Editors Choice award. Rattet har gjort sig fortjent til at blive en fast del af mit eget gaming setup, og det er i virkeligheden den største ros jeg kan give til G29. Det er ikke ofte jeg har et produkt inde til test, som gør sig så bemærkelsesværdigt. Jeg er meget spændt på at se hvad Logitech har at byde på i fremtiden.


Conclusion in English

Alright, judgement time has arrived. Due to our new scoring system, we will no longer be giving the product a score from 1-10. Instead i will be explaining why i am recommending, or not recommending a product, depending on wich is the case, based on the positive and negative experiences i've had with it during my time of testing. If a product is exceptionally good, it might even earn an award. So, how did the Logitech G29 do? Well...

It happens sometimes that i get a product in for review, that has a profound effect on how i percieve things. The Logitech G29 has managed to completely change my perspective on how racing games are best enjoyed. Never again will i be able to play my favourite racing or simulator games with a controller or keyboard.
So, does this mean that the G29 is the best wheel ever created? No, it's not. Is it the best in it's class? The best for the price? It's certainly a great candidate for those two honors. I do have one fairly critical point i want to make. The stitching and fitment of the leather on my sample is incredibly poor. The leather is wrinkled and bulging, the stitching is ugly, and on some places, the leather is even loose. I'll give Logitech the benefit of the doubt though, and assume that this fault is unique to my sample. Still, it should really have been caught during QC.
The powerfull force feedback is driven by 2 motors, wich has direct contact to the shaft of the wheel by way of gears. This method meas that there is a bit of noise, as the gears hit each other when the force feedback is engaged. Though during normal use, the wheel is actually fairly quiet. I am hoping that in the future, Logitech will consider a belt driven force feedback system to minimize noise, this would also eliminate the tiny bit of slack you can feel when turning the wheel, before the gears engage with each other.
I would also have liked a larger diameter wheel, for better comfort and realism. However, this would most likely also have necessitated larger more powerfull force feedbak motors, along with a more heavy duty base and gear design, in order to achieve that same force feedback effect without compromising stability, and increasing the price, so i can understand why they didn't go that route.

plus

 

 

  • The experience
    Logitech's G29 wheel gives you a fantastic new experience if you're used to playing your racing games with a controller or a keyboard. The precision and realism you can achieve with the wheel is beyond comparisson.
  • Easy to mount, can adapt to many surcafes
    The mounting system is super easy to use, and it's solid enough. The built in screwholes also means that you can mount or adapt the setup to a wide range of stands, playseats, and other surfaces.
  • Modern design
    Unlike the aging G27, the G29 will fit much more easy in to a modern gaming setup.
  • Lots of buttons
    Has most of the buttons you'd find on a PlayStation controller, and a few more, meaning you won't have to find a button on your controller or keyboard in the middle of a hectic rase.
  • Force Feedback
    A powerfull 2 motor force feedback system ensures a realistic driving experience. Dont hit that barrier!
  • 900 degrees of rotation
    The large rotation is a great thing for those of us wanting to use this wheel on simulators. 1080 degrees next time Logitech? I live and hope.
  • Full pedal system
    Having a clutch and a non liniar brake just makes the driving feel much more realistic.

minus

  • Driving Force shifter not included
    This means an added expense for those of us needing that shifter for simulator games.
  • No buttons on the shifter
    The buttons have all migrated to the wheel, and while more buttons on the wheel is not a bad thing, i'd like to have had a handfull of buttons on the shifter as well.
  • The stitching and fitment of the leather
    It's entirely possible that this is just an unlucky fault with my sample, but the quality of the stitching and fitment of the leather was in my case really poor.
  • Does not work on all gaming platforms
    It's puzzling why Logitech did not make the wheel work with Xbox, as well as PlayStation and PC. If you want total coverage, you'll also need to invest in the G920.

 

So what is the final verdict? Do we here at ElektronikTest recommend the G29? Yes. Yes, we do.

editors choice award

I have given the G29 an editors Choice award. This wheel has proven itself worthy to become an integral part of my personal gaming setup, and that is really the biggest praise i can give to the G29. It's not often i have a product in for review, that has such a big appeal to me. I'll be very curious to see what the future holds from Logitech.

 

Du kan følge os på Twitter, hoppe ind i vores Facebook-gruppe, eller like vores Facebook-side, for at holde dig opdateret om alle de seneste nyheder og anmeldelser.

Yderligere information

Læst 630 gange
Log ind for at skrive en kommentar.